2010.12.15 Gør det positive hundehold synligtDKK siger: I pressen hører man oftest noget til hunde, når de forvolder
problemer. Den store kvalitet, som hunden tilfører danskernes liv, hører man
ikke meget til.
Nu får du en chance for at bidrage til et mere retvisende billede af, hvad hunde
betyder for os. En række museer samler i resten af december måned oplysninger
ind om vores deltagelse i fællesskaber og relationer til andre. Vi hundefolk ved
godt, hvad hunde betyder for vores kontakt med andre, men fordi vi ikke er en
sportsforening el. lign., så er det også vigtigt at fortælle om det. Ellers
bliver denne positive side af hundeholdet glemt af myndigheder og
beslutningstagere.
Derfor vil DKK opfordre dig til at læse teksten fra museerne og udfylde
spørgeskemaet (klik på Fortsæt til spørgeskemaet). Husk at det drejer sig om dit
fritidsliv - ikke kun det organiserede, men også det "løse", når man går tur med
sin hund og får en uformel snak med fremmede, mødes med andre hundefolk i parken
og hundeskoven etc. Men selvfølgelig også om klubarbejde, hundetræning mm.
Der er mange spørgsmål (70), men spring de spørgsmål over, som du ikke finder
relevante og benyt dig af muligheden for at uddybe, hvilken kvalitet, som
hundelivet giver dig. Det kan man nemlig gøre i et særligt tekstfelt efter
sidste spørgsmål.
God fornøjelse og tak fordi du hjælper med at sætte "Det positive hundeliv" på
dagsordenen.
www.lokaleliv.dk/bin/survey
2010.07.26 Den nye hundelov vedrører alle
Den 1. juli trådte den nye hundelov i kraft. Mange tror fejlagtigt, at
lovændringerne kun vedrører de 13 forbudsracer og blandinger heraf, som bliver
forbudt. Men der sker en del ændringer i loven, som vedrører alle hundeejere og
opdrættere, og som man derfor skal være opmærksom på.
Processen
Som man også kunne læse i lederen i juninummeret ”Sagligheden tabte”, var
processen før, under og efter vedtagelsen af loven helt usædvanlig. Ekstremt
mange høringssvar og efterfølgende udtalelser landede på politikernes
skriveborde. Ekstra høringsrunder i Retsudvalget, meningsmålinger i aviserne og
masser af uenighed på tværs af partierne og inden for de enkelte partier.
Loven blev vedtaget af Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti den 4. juni og
samme dag offentliggjort på DKKs hjemmeside under ”Nyheder”. Socialdemokraterne
og SF undlod at stemme, fordi loven også indeholder en række forslag, som disse
partier kunne støtte, mens de ikke kunne støtte den endelige udformning af
forbudsdelen. Enhedslisten, som var det første parti til at tage spørgsmålet om
farlige hunde op i Folketinget allerede for flere år siden, da vi begyndte at få
de alvorlige sager om skam- og ihjelbidte hunde rundt om i landet, samt Liberal
Alliance stemte imod.
Sagen er, at alle partier har haft det svært. De har været meget enige om målet:
Vi vil ikke have, at hunde og mennesker overfaldes og skambides. Og vi vil have
det til at stoppe nu.
Derimod har de ikke været enige om midlerne – eller måske rettere om
”doseringen” af midlerne. For stort set alle politikerne har – på trods af
forskellige ideologiske synspunkter – set det nødvendigt med et egentligt forbud
på visse hunde. Man har ikke troet på, at sagen var klaret med kørekort til
ejeren eller brugerlicens til den konkrete hund og har dermed erkendt, at en del
af ejergruppen bag disse hunde næppe er tilgængelige for kampagner og oplysning.
Og havde man holdt sig til forbud mod pitbulls og amerikanske bulldogs (inkl..
blandinger af samme type), som har været de reelle skadevoldere i langt, langt
de fleste sager, så havde loven formodentlig også fået en bredere opbakning. Nu
er dels den amerikanske staffordshire terrier, som er blevet misbrugt som
skalkeskjul for pitbulls, og en række andre racer, som ikke er kamphunde, men
vogtende hunde og vogtende hyrdehunde, taget med i puljen.
Kommer loven til at virke?
Og kommer den nye lov så til at tjene sit formål? Ja, det bliver jo det helt
afgørende spørgsmål. Mange har gjort gældende, at forbud ikke har virket i andre
lande, ligesom det jo ikke har virket i forhold til pitbulls, som har været
forbudt her i landet siden 1991. Det nye i den danske lovgivning er imidlertid,
at man – efter norsk model – har vendt bevisbyrden, så det nu er hundeejeren,
som skal bevise, at hans/hendes hund ikke tilhører en af de forbudte racer eller
en blanding, hvori en af racerne indgår – altså det, som er blevet betegnet
”omvendt bevisbyrde”.
Det betyder, at politiet får et langt bedre grundlag for at gribe ind. Og det
betyder, at enhver, som anskaffer en hund, som har/får nogen som helst lighed
med de forbudte racer, skal sikre sig, at de kan dokumentere, hvem
forældredyrene er. Det kan formodentlig betyde en nedgang i antallet af
”papirløse” hunde og illegale importer. Så det er med at tænke sig rigtig godt
om, når man anskaffer hund fremover.
Politiets nøglefunktion
Helt afgørende for effekten af loven bliver politiets indsats. Hvis vi som
hundeejere skal nyde godt af loven, skal politiet i gang med at – forebyggende –
gribe ind over for den uansvarlige del af kamphundeejerne, som lader deres hunde
løbe løs uden så meget som et halsbånd at tage fat i. Og det kræver igen, at man
internt i politiet har tilvejebragt de nødvendige procedurer. Har politifolkene
fået elektroniske scannere, så de kan aflæse Id-mærkning? Har de fået en
kortfattet beskrivelse af procedurerne, når de antræffer en hund, som ligner en
kamphund? Ved de, hvor evt. umærkede hunde skal anbringes? Har de overhovedet
fået en brugbar orientering om den nye lov? Ved de, hvor de skal henvende sig,
hvis de er i tvivl om noget i hundesager?
DKK er bekymret
Her må DKK desværre udtrykke sin bekymring. For foreløbig tyder flere
historier fra pressen og diverse forespørgsler fra landets politistationer til
DKK på, at der hersker stor usikkerhed med hensyn til, hvordan sagerne skal
gribes an.
Det er ikke godt nok. Politiet har ikke selv har været i stand til at
”trend-spotte” kamphundeproblemet. Men de er gennem flere år af DKK blevet gjort
opmærksom på, at der var brug for at etablere de nødvendige administrative
støttefunktioner – både til betjentene og til juristerne i politikredsenes
sekretariater.
Hvad der er blevet spildt af tid på at køre ud (ofte forgæves) og forkynde
pålæg, som slet ikke skal forkyndes, men kan sendes med post til
folkeregisteradressen, og på forkert sagsbehandling etc. er ikke i
småtingsafdelingen.
Det må kunne gøres mere talentfuldt!
DKK har foreslået etablering af en lille, intern task force, så alle politifolk
altid ved, hvor de skal henvende sig med hundesager. Vi har også foreslået, at
området indbygges i de resultatslønkontrakter, som politidirektørerne indgår med
Rigspolitiet, så man kan måle dem på et helt regulært problemfelt frem for på
almindeligheder.
Vi ved, det bliver svært. Hundesager er hadesager for mange ansatte i politiet.
De er ikke internt prestigegivende, og samtidig er en del af betjentene – meget
forståeligt – bange for kamphundene. Så det kræver ledelse forstået som evne til
analyse, beslutningskraft og formidling af viden til alle om, hvordan området i
praksis skal håndteres i fremtiden.
DKK vil følge området meget nøje, for hvis denne del af hundeloven ikke bringes
til at fungere, så har politikerne kun opnået én ting med loven, nemlig at
genere den lille seriøse ejergruppe, som har racerene, stambogsførte eksemplarer
af forbudsracerne, og som i forvejen tog ordentligt vare på deres hund.
Ændringer for alle hunde
Som sagt i indledningen indeholder den nye lov en række bestemmelser, som
vedrører alle, og som derfor bør være kendt af både opdrættere, hvalpekøbere og
hundeejere i alle racer. De vigtigste forhold er:
Fremover skal alle hunde være Id-mærkes og registreret i Dansk Hunderegister,
inden de er 8 uger – og altså før de må sælges.
Hvis politiet støder på en hund, som ikke er Id-mærkes og registreret – ikke
blot kan de – men skal de lade hunden Id-mærkes og registrere.
Den enkelte kommunalbestyrelse får ret til at bestemme, at der i hele kommunen
eller i nærmere angivne områder i byzone skal være pligt til at føre hunden i
snor.
Hvis en hund har forvoldt skade på et menneske eller anden væsentlig skade, hvis
hundens eller besidderens adfærd er af en sådan karakter, at den er egnet til at
skabe frygt i sine omgivelser, eller hvis de i øvrigt er grundlag for at antage,
at hunden kan være farlig, kan besidderen få forskellige pålæg: højt hegn med
sluselåge på hjemadressen, kun luftning af besidderen og evt. andre navngivne
personer over 18 år, snor og/eller mundkurv, når hunden er uden for hjemmet.
Hvis pålægget overtrædes, kan hunden uden videre aflives. Hvis hunden overdrages
til en anden, følger pålægget med hunden. Politidirektøren kan også beslutte at
lade hunden aflive. I det tilfælde kan ejeren kræve hunden testet af en
sagkyndig dyrlæge, men testen er kun vejledende og indgår som en del af
politiets samlede vurdering.
Hvis en hund ved et overfald har skambidt et menneske eller en anden hund, skal
– ikke kan – politidirektøren lade hunden aflive.
13 racer og blandinger heraf forbydes
Det bliver forbudt at besidde og avle og importere følgende racer og
blandinger, hvori disse racer indgår:
- Pitbull terrier
- Tosa inu
- Amerikansk staffordshire terrier (amstaff)
- Fila brasileiro
- Dogo argentino
- Amerikansk bulldog
- Boerboel
- Kangal
- Centralasiatisk ovtcharka
- Kaukasisk ovtcharka
- Sydrussisk ovtcharka
- Tornjak
- Sarplaninac
Hunde af disse racer inkl. blandinger aflives ved politiets foranstaltning.
Hvis der er tvivl om, hvorvidt en hund tilhører en af disse racer eller
blandinger, er det besidderen, som skal bevise, at det ikke er tilfældet. Hvis
der ikke straks kan forelægges dokumentation, fjerner politiet midlertidigt
hunden fra besidderen, mens sagen undersøges. Hvis ikke besidderen inden en
frist, som politiet fastsætter, har fremlagt dokumentation for at hunden ikke
tilhører eller er blandet med en af de forbudte racer, aflives hunden.
|
|
