Dansk Terrier Klubs Bull Image Gruppe

Effektiv lovgivning baseres på fakta, viden & erfaring

- ikke på myter & fordomme!

Opdateret 2012.02.08

Presseklip

Oversigt

Indlæg der gør debatten mindre sort/hvid

Mange af vores ansvarlige medlemmer med velfungerende hunde føler med god grund, at de er udsat for "heksejagt" i pressen og offentligheden.

 

Der er en tendens til fejlagtigt at kalde alle hunde, der opleves som "farlige" for mennesker eller dyr, for "muskelhunde" eller "kamphunde", men nærmere undersøgelse af sager i medierne vedr. såkaldte "muskel-/kamphunde" viser, at der oftest er tale om blandingshunde / hunde uden Dansk Kennel Klub stamtavle.

 

Her findes links til nogle af de indlæg i debatten, der præsenterer en mere saglig og faktuel indgangsvinkel til problemstillingen.

Vi er ikke nødvendigvis 100 % enige med disse indlæg, men værdsætter at de bidrager mere nuanceret til debatten.

Links til presseklip [ top ]

Kontakt [ top ]

 

2011.11.25 Ekstrabladet.dk - Justitsministeren: Hundelov kan blive bedre

Hundene ved det, deres ejere og politiet ved det, nu erkender den øverste ansvarlige for hundeloven, at der er noget galt med den hundelov, der fra 1. juli 2010 forbød 13 racer og gav politiet magt til at aflive efter forgodtbefindende.

 

2011.11.25 Dansk-kennel-klub.dk  - Bestemmelser om skambidning virker ikke

DKK siger: DKK har for længst sammen med dyrlægeforeningens repræsentant i den tidligere justitsministers hundeudvalg gjort Justitsministeriet og Rigspolitiet opmærksom på de problemer der ville kunne opstå med lovens - og ikke mindst med den bagvedliggende vejledning, som rigspolitiet har udarbejdet - formulering mht. skambidning. Henvendelsen kan ses nedenfor.

 

2011.11.23 180grader.dk - Ambitionerne var store, overskrifterne mange, og resultatet katastrofalt

Mange gode og ansvarlige hundeejere er nu blevet stigmatiseret og kriminaliseret af politikerne og medierne. Alle kalder rask væk deres hunde for ”kamphunde” vel vidende at ”kamphunde” ikke er racer men et begreb som bruges om hunde, trænet, mishandlet og brugt til dyrekampe. Kamphunde er ulovlige at eje her i Danmark, det står klart og tydeligt skrevet i Bekendtgørelsen af lov om hunde - LBK nr 259 af 12/04/2005. Derfor gør det kun ondt værre at myndighederne peger fingre og kalder visse hundeejere dyremishandlere og kriminelle, for myndighederne burde om nogen kende til de danske lovgivninger.

 

2011.11.18 Jv.dk - Grædefærdig ejer: Politiet tog hendes hund og gav den en dødsdom

TRIST: En kvinde i Bredebro fik besøg af to betjente sidst på eftermiddagen onsdag. Det var ikke hende, de var ude efter men hendes hund, som hun fik for seks måneder siden.
- Jeg er fuldstændig i chok, de kom bare uden varsel og bankede på min dør, fortæller hundens ejer Dora Rasmussen. Betjentene fortalte hende, at de havde fået et anonymt tip om, at hun ejede en kamphund. Det er som bekendt ulovligt, og den skulle derfor tages med, lød meldingen fra de to politimænd. Alligevel er Dora Rasmussen forundret: - Der har aldrig nogensinde været problemer med Tipsy (hundens navn red.), og politimanden sagde også, at anmeldelsen ikke handlede om, at den havde gjort noget eller nogen fortræd, siger hun og fortæller videre: - Betjenten sagde, at hun bliver aflivet om ti dage. Han sagde, at det ikke kunne betale sig at klage, for det ville bare trække pinen ud. Jeg knækkede fuldstændig sammen. Herefter måtte Dora Rasmussen grådkvalt vente en halv time på, at en dyrlæge fra en kennel kom og tog hendes hund med.

 

2011.11.15 Justitsministeriet.dk - Opgør med symbolpolitiken

Aftalen indebærer også et opgør med en række af den tidligere regerings symbolpolitiske tiltag. Det drejer sig blandt andet om at annullere sænkningen af den kriminelle lavalder, at justere den omstridte knivlov og at ophæve aftalen om permanent toldkontrol. Tilbagerulningen af de tre tiltag vil spare statskassen næsten en halv milliard kroner fra 2012-2015.

 

2011.11.14 Ekstrabladet.dk - SF: Hundeloven er noget makværk

Hundeloven skal ændres, hvis det står til SF, der i stedet for en liste over forbudte hunde overvejer et hundekørekort. - Hundeloven er noget makværk.
Så klar er beskeden fra SF's dyrevelfærdsordfører, Ida Rosendal Damborg. Det fortæller hun i et interview med hundenyheder.dk.
Derfor vil hun i løbet af ugen tage hundeloven op med Socialdemokraterne og De Radikale. Den fungerer nemlig elendigt, fortæller hun til hundenyheder.dk.

 

2011.11.14 Hundenyheder.dk - Er der håb forude i forhold til hundeloven?
Hundenyheder.dk har her til morgen talt med SF’s Ida Rosendal Damborg, der kunne fortælle, at hun efter planen vil tage hundeloven op sammen med de øvrige regeringspartier i løbet af ugen.
Hundeloven er noget makværk
Da hundenyheder.dk fanger Ida Rosendal Damborg på telefonen her til morgen, udbryder hun kort og præcist ”Hundeloven er noget makværk” og fortæller, at hun er meget interesseret i, at hundeloven bliver ændret, da den efter hendes mening fungerer elendigt. ”Der er ingen dokumentation for, at hundeloven rent faktisk virker, og imens har rigtig mange hunde og hvalpe måtte betale med deres liv”.
 

2011.11.10 Fairdog.dk - Stor forskel på domstolens fortolkning af hundeloven kontra politiets...

Der er af retten i Randers afsagt en principiel dom den 19. oktober 2011, hvor en hundeejer af politiet var anklaget for overtrædelse af hundelovens § 12, stk. jf. § 6 (Bødestraf + Mundkurv og snore påbud).
Manden havde sine hunde bundet foran en butik og en lille dreng blev angiveligt bidt af den ene af hundene.
Manden valgte at få sin sag for domstolen og blev den 19. oktober FRIFUNDET
Rettens begrundelse: På baggrund af det under sagen fremkomme, herunder tiltaltes forklaring, finder retten ikke, at der er ført det for domfældelse fornødne bevis, for at tiltalte har undladt at træffe sådanne foranstaltninger, der efter forholdene må anses for påkrævet, hvorfor tiltalte frifindes....

 

2011.11.03 Metroexpress.dk - Politiet konfiskerer og afliver muskelhunde

Ifølge Fair Dog sker det dagligt, at hundeejere bliver stoppet på gaden og bliver bedt om at give deres hunde mundkurv på. Hvis det ikke sker, ender deres hund med enten at blive konfiskeret eller aflivet.
Politiet konfiskerer også hunde, de mener er ulovlige, og ejerne skal derefter bevise, at deres hund er lovlig. Sådan en proces kan koste op mod 100.000 kroner, fordi hunden skal være I hundepension imens – på ejerens regning.

 

2011.11.02 Fairdog.dk - advarsel til hundeejere i Danmark!

Efter flere bid-sager som Foreningen Fair Dog har været involveret i og hvor det lader til at retssikkerheden er forsvundet, vælger vi nu at advare de danske hundeejere.
Der har været mange bid-sager hvor hunde er blevet skambidt og slået ihjel - alligevel er der ingen rød tråd i
afgørelserne af sagerne. Det lader desværre til, at den afgørende faktor er hundens herkomst og ikke de faktuelle beviser i sagerne, eller om der er tale om en adfærd som er naturlig for hundene....

 

2011.10.03 Fairdog.dk - film fra youtube - om raceforbuddet

The 4th of June 2010 the Danish government took a undocumented sad and fatal decision. They banned 13 breeds of dogs and all mixtures thereof...

 

2011.10.03 Fairdog.dk - film fra youtube - Stop the judgement

 

2011.09.02 DVT (Dansk Veterinær tidskrift)

Hundeforbud manglede faglig begrundelse. Et sociologisk speciale kaster lys over lovgivningsprocessen
med at forbyde de 13 specifikke hunderacer kategoriseret som kamp- og muskelhunde....

 

2011.06.11 Fairdog.dk - undersøgelse af bidepisoder

Fair Dog har lavet en undersøgelse som er baseret på sager fra dyrlæger, politirapporter, aviser, internettet og ejer beretninger…det er således IKKE en statistik, men en undersøgelse af omfanget af bid-episoder i Danmark 1 år før og 11 måneder efter at hundeloven trådte i kraft. Grunden til at det er blevet 11 fulde måneder efter lovgivninger er at vi allerede nu kan se en stigende tendens i hunde-bid, mange med fatal udgang, og derfor har vi vurderet, at det var vigtig at få undersøgelsen ud nu. Denne undersøgelse er sendt til politikerne den 1. juni 2011....

 

2011.05.17 Folketidende.dk - Fokus vil revidere hundenloven

Jeg er glad for at TV2 Nyhederne nu afslører dét, som jeg hele tiden har vidst. Når en hund bider, ligger fejlen i mine øjne altid i den anden ende af snoren, og det er det vi skal tage udgangspunkt i. Fokus vil derfor arbejde for at der i stedet fremsættes forslag om en revision af hundeloven, som vil have langt større effekt, siger formanden for Fokus, Christian H. Hansen....

 

2011.03 Terrierposten (Sverige)

Populistiskt beslut. Danskarna är fel ute! Detta är populistiska beslut för att visa på att man som politiskt parti, förening eller dylikt agerar. Inte för att det förändrar resultatet. Det visar om inte annat den ovan nämnda undersökningen av Fairdog.dk. Antingen har man ett generellt husdjursförbud inom en förening eller område, eller så tillåter man de hundraser som är tillåtna i landet i stort. En klappjakt på hundraser med förment farliga egenskaper, är inte bara improduktivt, när det verkliga problemet är de olämpliga hundägare som inte tar det ansvar som krävs för att hålla sig med hund. Låt inte våra fyrbenta vänner få stå till svars för sina ägares tillkortakommanden, och införa bestämmelser som även skulle drabba alla seriösa hundägare.
Den enda kamp seriösa ägares s.k. “kamphundar” utkämpar, är den mot fördomar!

 

2011.03.23 Fairdog.dk - Endnu et eksempel på håbløs og ubrugeligt raceforbud

At Marlene Harpsøe – Politiet eller selv erfarne hundeeksperter skulle kunne afgøre, om en tilfældig hund, de møder på gaden, er en Boerboel er fuldstændig umuligt. Om en hund er én af de forbudte racer kan ikke afgøres på udseendet.

Mange videnskabelige undersøgelser har dokumenteret det. Mange eksperter og faglige institutioner har dokumenteret det. Og det har de gjort længe før Hundelovens vedtagelse. Den eneste reelle løsning på problemet med farlige hunde i gadebilledet er at begrænse den uetablerede hundeverden med illegalt importerede og solgte hunde, og at få alle hundeejerne i Danmark til at påtage sig ansvaret for deres hund.....

 

2011.03.21 Nkk.no - Norsk Kennel Klub: Reell mulighet for endring av Hundeloven på trappene

At loven rammer urettferdig er også politikere enige om. - Vi er glade for at politikere vil se nærmere på loven og foreslå en lovendring slik at det blir en samsvar mellom forbrytelse og straff, sier Engh. - Hundeloven er en forholdsvis ny lov, og det er ikke tradisjon for å endre lovene såpass tidlig, men her ser vi det er vilje til å gjøre endringer da også politikere opplever den urettferdigheten vi påpeker, legger han til.....

 

2011.03.05 Dyrenesbeskyttelse.dk - Flere hunderacer risikerer at blive forbudt

Dyrenes Beskyttelse mener ikke, at farlige hunde er et racemæssigt problem, men et adfærdsmæssigt problem. En hund af en af de forbudte racer kan være jordens bedste hund. Hvis den er opdraget og afrettet ordentligt og aldrig har udvist farlig adfærd, så mener Dyrenes Beskyttelse, at forbuddet kommer til at fungere som kollektiv afstraffelse, siger Lotte Brink, dyrlæge og projektleder for familiedyr i Dyrenes Beskyttelse....

Dyrenes Beskyttelse om farlige hunde: Klik her

 

2011.03.04 Fyens.dk - Forsker: Hundelov er totalt usaglig

Lovgiverne lod sig gribe af en mediestorm og en folkestemning og lod hånt om enhver form for fakta, dokumentation og saglige argumenter, da den nye hundelov blev indført sidste år. Det er hovedkonklusionen i et nyt speciale fra RUC....

 

2011.03.03 Videnskab.dk - Muskelhunde-lov hviler på historisk tyndt grundlag

Loven mod muskelhunde bygger bl.a. på en lille politirapport fra Ishøj. Et nyt speciale tegner et unikt billede af politikere, der lovgiver på et løst grundlag udelukkende ud fra mediernes dækning og befolkningens frygt – og uden hensyn til fakta.....

Men når man kigger nærmere på de argumenter og den viden, som ligger til grund for forbuddet, fordufter logikken så hurtigt som en kåd tæve i løbetid.

Sådan lyder det fra Cecilie Thorslund, der som den første har dykket ned i baggrunden for hundeloven og har beskrevet sine spektakulære opdagelser i et speciale, bedømt til topkarakteren 12....

 

2011.03.02 fredriksteen.se - Underbara, fantastiska men farliga kamphund!

Jag tror att lösningen på detta problem ligger i att organisationen och uppfödare tar ett större ansvar, att myndigheter fokuserar på det verkliga problemet istället på några hundraser samt att skapa utbildningsmöjligheter för dessa hundägare. Detta tillsammans tror jag verkligen skulle göra skillnad. Medan denna idiotdiskussion fortsätter och medan myndigheter jagar symptom istället för orsak så sjunker vi bara djupare in i denna problematik. Det gagnar ingen, allra minst dessa underbara men jagade hundar....

Generellt och till slut vill jag påstå att dessa hundar många gånger är fantastiskt underbara och trevliga hundar. Att dom kallar dessa hundar farliga får vara ett bevis för våra politikers inkompetens i dessa frågor och för medias inflytande på vårt samhälle....

 

2011.02.28 Hundenyheder.dk - Erik Westengaard om hundeloven

Erik Westengaard mener, at politikerne har valgt den lette og populistiske løsning og peger på, at man skulle have afsat penge til veluddannede hundetrænere, der kunne gå ud blandt de, der har problemer med deres hunde. ”Hundeloven og observationslisten er og bliver en hovsaløsning, der skaber større sorg og frustration end afhjælper noget som helst. Loven og listen bliver let en skrue uden ende. Hvilke hunde bliver de næste, eller er det målet at forbyde alle store hunde? Man kan let ende med kinesiske tilstande, forstået på den måde at det i Kinas hovedstad Beijing er forbudt at have hunde over 35 cm i skulderhøjde. Normalt sammenligner vi os jo ikke med kinesisk lovgivning”....

 

2011.02.26 Dansk Kennel Klub - Justitsministeriets observationsliste

Til gengæld har vi meddelt Justitsministeriet, at det eneste relevante redskab til brug for evaluering af loven er oprettelse af et nemt og enkelt sagsregister, hvori alle hundesager skal noteres. Ved at gøre det nemt for politiet at registrere sagerne ét centralt sted, får man det mest retvisende overblik over, hvem de skadevoldende hunde reelt er. Det burde være logisk, at denne administrative støttefunktion er helt nødvendig og derfor burde være etableret for længst.

DKK har endda i foråret 2010 sat politiet i kontakt med et af landets store IT-firmaer, som kunne påtage sig at løse denne opgave for Rigspolitiet til en pris, der var betydeligt billigere end den pris, som politiets egen IT-funktion havde angivet. Det gjorde vi, fordi vi gennem adskillige år har peget på, at effektiv sagsstyring af hundesagerne både kan spare politiet tid og dermed penge og samtidig kan sikre en mere effektiv sagsbehandling (f.eks. i forbindelse med §6 pålæg oma.) samt kan udgøre et mere sikkert beslutningsgrundlag for politikerne....

 

2011.02.25 Hundenyheder.dk - Partiet Fokus om hundeloven

Afslutningsvist giver Christian H. Hansen observationslisten disse ord med på vejen; ”Vedrørende observationslisten bliver jeg nødt til at sige, at det er fuldstændig vanvittigt, og det viser bare, at de som sidder med denne lov ikke har forstand på hunde. Ja undskyld men så simpelt er det. Et hundekørekort kunne også være en mulig løsning på ovenstående, dog kan der være en masse bureaukratiske ulemper ved sådan en ordning, som skal undersøges meget nøje, inden man gennemfører det. Mit udgangspunkt er dog, at det største problem sidder i den anden ende af snoren end hunden”.....

 

2010.12.09 Dr.dk - Dyrlæger kritiserer hundeloven

Og det giver slet ikke mening at lave lister og forbyde enkelte hunderacer, mener formanden for Dyrlægeforeningen, Arne Skjoldager.

- Der er ingen videnskabelig sammenhæng mellem race og aggressivitet, siger han.

Fokus på ejeren

Dyrlægeforeningen mener, at man skal rette fokus mod ejerne i stedet for hundene, fordi det er ejeren, der øver den store indflydelse på, hvordan en hund opfører sig.

- Problemet sidder i den anden ende af snoren. Træningen af hundene er langt mere væsentlig end hvilken race de er af, siger Arne Skjoldager.....

 

2010.11.26 Ekstrabladet.dk - Hundelov tvinger mig til dyremishandling

Men mundkurve og sne giver et særligt problem. Sneen sætter sig fast i mundkurven, fordi hundene snuser og graver i den. Og pludselig er mundkurven helt fyldt med sne og hunden kan ikke ånde.
- Hvad skal jeg så gøre? Overholde loven eller være dyremishandler?, spørger Maria-Theresa i videoen.
Hun har også spurgt det lokale politi. Deres forslag var, at Chilli måtte luftes et sted uden sne. - Og det er jo ikke så nemt for tiden, siger Tanja Andersen...

 

2010.09.28 Information.dk - Raceforbud rammer forbi

Jeg siger ikke, at der ikke er et problem med farlige hunde i Danmark. Men befolkningens frygt for visse hunderacer og politikernes reaktion, et raceforbud, er ikke velbegrundet statistisk set....

I kraft af mit arbejde taler jeg med rigtig mange mennesker - både eksperter, folk med racekendskab, folk som har en ganske almindelig familiehund, og folk som ikke ved noget om hunde. Jeg kan høre, at fordomme ofte bygger på uvidenhed. De fleste mennesker ved f.eks. ikke, at der er stor forskel på en muskel- og en kamphund. De har bare besluttet sig for, at de ikke kan lide dem. Nogle hunde ser farlige ud - ergo må de også være farlige. Kamphunde er avlet til at kæmpe mod andre hunde, ikke til at angribe mennesker. Undersøgelser blandt dyrlæger viser i øvrigt, at der de senere år ikke er sket en stigning i antallet af hunde, der kommer ind med bidsår. De, der kommer, er heller ikke værre, end de altid har været. Ergo holder argumentet med, at de forbudte racer skulle være specielt farlige at møde på gaden for ganske almindelige mennesker heller ikke.

 

2010.09.27 Amtsavisen.dk - Et demokratisk dilemma

De er - som en afmægtig borger i Hvidsten desperat men diplomatisk formulerede det i avisen forleden - »udenfor pædagogisk rækkevidde«. De er ligeglade med andre mennesker, de er ligeglade med lovgivningen, de er ligeglade med deres eget liv.

Heldigvis er de ikke ret mange, og heldigvis skal vi derfor ikke indrette vores fornuftige lovgivning i vores fornuftige samfund efter dem. Vores fornuftige hundelov er indrettet efter fornuftige hundeejere. En skærpelse af hundeloven vil kun ramme de forkerte, nemlig alle de mange fornuftige. De ufornuftige, som hundeejeren i Hvidsten, vil være ligeglade.

 

2010.08.24 Dr.dk - aftenshowet

I aften handler det meget om hunde. Der er kommet en ny hundelov, og så ser vi nærmere på, hvad det vil sige at miste sit kæledyr. Til sidst svarer dyrepanelet på spørgsmål fra seerne.....

 

2010.08.22 Lokalavisen.dk - Dansk Kennel Klub: Hundeejere med lovlige hunde i klemme

Dansk Kennel Klub (DKK), som er Danmarks største klub for hundeejere medgiver, at det kan være problematisk at have en hund, der ligner de nu ulovlige kamphunde.

"Det overrasker mig ikke, at hundeejere oplever reaktioner på deres hunde. Alle mennesker har en idé om, hvordan en kamphund ser ud, så når der kommer en bred, muskuløs hund gående, så tænker nogle: "Den er ulovlig og farlig!"....

 

2010.08.19 Sn.dk - Dyrlæge: Vi vil se flere efterladte hvalpe

Dyrlæge hos Frederiksværk Dyrehospital Lars Bloch er vred. Han er både træt og ked af den nye hundelov, som gør de såkaldte muskelhunde ulovlige. Det er dyrlægernes ansvar at aflive hundene, og det er ikke noget en dedikeret dyrlæge bryder sig om, mener Lars Bloch.

- Den er også umulig at efterleve. Kommer der for eksempel en labrador, som jeg skal hjælpe med en fødsel, kan jeg ikke se på hvalpene, om faren er en af de forbudte racer. Så det er en lov, vi ikke kan håndtere, siger Lars Bloch.....

 

2010.08.18 Fyens.dk - Lov om muskelhunde har ingen effekt

Den reviderede hundelov, eller loven om muskelhunde, har ikke haft den store effekt ifølge Wilfred Olsen, formand for Dansk Kennel Klubs Fyn-afdeling. - Jeg har ikke haft nogen henvendelser fra folk, der føler sig truet. Og når jeg kører rundt om i landet, ser jeg muskelhunde gå løse rundt, eller uden mundkurv. Så en lysende effekt har jeg heller ikke set i gadebilledet.

Wilfred Olsen mener, at den gamle lov fungerede helt fint. Hvis den eksisterende hundelov havde været brugt, havde den været dækkende hele vejen igennem, siger formanden, og tilføjer:
- Før var der beføjelser nok til myndighederne for at træde ind. Det man ønsker med den nye hundelov, er at gå ind og decideret forbyde nogle racer.....

 

2010.08.05 Nordjyske.dk - Bandit skal dø

Enlig mor har fået fjernet sin hundehvalp, der nu venter på at blive aflivet.

For førte gang risikerer en nordjysk hundeejer at få aflivet sin kamphund efter de skærpede regler, som netop er trådt i kraft. Daiana Mega fra Aalborg Øst er dybt fortvivlet og føler det helt urimeligt, at hendes Bandit - en amerikansk bulldog - nu skal dø....

Det er op til hende selv at skaffe beviser for, at hunden er syv måneder, som hun selv hævder, og dermed er så gammel, at den ikke er omfattet af den skærpede hundelov, der har skæringsdato 17. marts i år.

Eller også skal hun kunne påvise, at hendes hund ikke er omfattet af de 13 ulovlige kamphunderacer, som loven lister op.

Hvis ikke hun kan det, tyder meget på, at Bandit bliver tvangsaflivet....

 

2010.07.31 Fyens.dk - Lov om kamphunde duer ikke

Tåbelig og urimelig” mener flere af de dyrlæger, Fyns Amts Avis har talt med efter en måned med den nye hundelov. Fyn: - Det er en populistisk lov, og den får efter min mening overhovedet ingen effekt!

Sådan lyder den korte version af dyrlæge Hanne Knude Palshofs mening om den nye hundelov, der ved sin ikrafttræden for en måned siden gjorde 13 hunderacer ulovlige.....

 

2010.07.29 Ekstrabladet.dk - Umuligt at skelne mellem lovlige og ulovlige hunde

Hvis hundeejeren ikke kan bevise hundens racemæssige uskyld, er det farvel til den firbenede. Men, nu er der lige det problem. at mange af de 13 racer på listen ligner helt lovlige hunde til forveksling. Det kan potentielt give det problem, at mange af landets hundeejere pludselig skal bruge deres og politiets tid til at bevise, at deres hund skam er lovlig.

Se HER hvor meget ulovlige og lovlige hunde kan ligne hinanden....

 

2010.07.29 Forvirringen er total - Hvilke er ulovlige?

Sammenligning af lovlige og ulovlige hunde udarbejdet af dogdefence.com - udgivet på Ekstrabladet.dk

 

2010.07.28 Stadig i tvivl om lov trods ministersvar

Spørgsmålet er nu, om det også gælder i forbindelse med hundetræning. Her skal hundene kunne gå frit, når der eksempelvis skal trænes lydighed. Men hvis der er offentlig adgang til hundetræningspladsen, vil det være i strid med loven at lade muskelhundene gå løs....

 

2010.07.27 TV2 Lorry - Forbudt hobby

Michael Bergmanns hobby blev forbudt - han kan ikke længere frit udøve sin interesse for hundekonkurrencer med sin amstaff, fordi den er en af de hunderacer, der netop er blevet forbudt.

 

2010.07.25 Vu.dk - DFs 28-års regel er diskriminerende og fremmedfjendsk

DFs forslag må derfor regnes for ren og skær symbolpolitik, på lige fod med andre mere eller mindre ligegyldige emner som burkaer og kamphunde....

 

2010.07.24 Jv.dk - Ny hundelov kan holde turister væk fra Danmark

Turister må ikke tage deres hund med på ferie hertil, hvis den er en af de 13 forbudte racer. Men de ved det bare ikke. FJORDKOMMUNE: Ikke ret mange er klar over det. Men turister må ikke længere indføre hunde af de 13 forbudte racer ind i Danmark – selvom de kun er på ferie....

– Hvis tyske familier får en uheldig oplevelse med for eksempel det her, og Bild Zeitung får fat i den historie, vil det have voldsomme konsekvenser ret hurtigt. Det må helst ikke ske, siger han.....

 

2010.07.21 Jp.dk - Hundelovsjusk

Indtil 1. juli i år havde vi en glimrende hundelov. Der var detaljerede regler for, hvordan hunde og især deres ejere skulle opføre sig, og der var regler for, hvordan samfundsmagten skulle og kunne gribe ind, hvis ikke alt foregik efter reglerne. For eksempel kunne det i yderste konsekvens bestemmes, at særligt aggressive hunde, som deres ejere ikke kunne eller ville styre, skulle aflives.

Det var naturligvis i så fald anklagemyndigheden, der havde bevisbyrden og skulle dokumentere problemerne. Sådan er det i ethvert ordentligt retssamfund, hvor borgerne nyder almindelige retsgarantier. Til en vis grad også i Danmark, men der er betydelige undtagelser. For eksempel har skattevæsnet beføjelser, som ikke just kendetegner et retssamfund. Borgeren er som udgangspunkt skyldig. Også på andre områder skrider retsgarantien. For et par år siden vedtog Folketinget den skandaløse knivlov, som i princippet gør alle borgere til forbrydere, medmindre de kan og er villige til at anføre et såkaldt ”anerkendelsesværdigt formål” med besiddelse af arbejds- og køkkenredskaber, som et uforstandigt folketing har valgt at definere som våben. Igen ligger bevisbyrden hos borgeren – i lodret strid med det grundlæggende retsprincip om anklagemyndighedens bevisbyrde.
Men det var hundeloven: 1. juli i år kom fornuften endnu en gang til kort og måtte vige for politisk dumhed, inkompetence og trang til at vise beslutsomhed på et forhastet og uoplyst grundlag....

Se desuden artikel i Jyllandsposter her.

 

2010.07.21 Svenska Kennelklubben - Rasförbud smakar populistiskt valfläsk!

Förbjuder man ett visst antal rashundar finns dessutom alltid nya att tillgå. Den som vill ha en farlig hund kan genom selektiv avel och yttre påverkan få de flesta hundar att bli farliga för sin omgivning. Det innebär att listan på raser som kan komma att förbjudas kan bli mycket lång. Många raser som nu är populära hos landets mer än 550 000 hushåll med hund, kan också komma att drabbas.

Öppna dina ögon Mats Odell (kd), och se sanningen i vitögat! Att införa förbud mot vissa raser löser inte grundproblemet – de oseriösa hundägare som håller sig med aggressiva hundar, oavsett ras! De hundägare som saknar både kunskap och ansvar men med målet att hota sin omgivning lär inte stoppas av ett rasförbud.

Detta är ett samhällsproblem, som ofta bottnar i sociala problem, som därför måste prioriteras och hanteras på ett seriöst sätt. Att förenkla problematiken genom att förbjuda enskilda hundraser är både dumt och verkningslöst i det långa loppet!

Både Nederländerna och Italien, som haft lagar som liknar Danmarks, upplöste 2008 respektive 2009 dessa lagar på grund av att de visade sig vara helt ineffektiva.....

 

2010.07.21 TV2.dk - Kamphundes skæbne fortsat uvis

Men det kan være en særdeles svær opgave at skulle dokumentere en hunds race på den måde, og ejeren kan være tvunget til at give op. Det forklarer dyrlæge Pernille Hansen.

"Det er svært at bevise. Ejeren skal have blodprøver eller billeder af hundens forældre og så håbe på, at de ikke ligner en race, de ikke skal ligne. Egentlig er det er en meget effektiv måde at udrydde nogle racer på, hvis det er det, man vil," siger hun.

Og at 11 hvalpe måske skal lade livet - såfremt ejeren ingenting kan bevise - er helt hen i vejret, mener Pernille Hansen. Der er ikke nogen faglig grund til at aflive dem. Det er temmelig meningsløst at gøre, men jeg er ikke rystet over det. For jeg vidste godt, at det var konsekvensen ved den nye lov. Blandt andet derfor er jeg meget imod et forbud, siger hun....

 

2010.07.19 Jp.dk - Ulovlige hunde får ny identitet

Vi har omregistreret racen på en håndfuld hunde, siden loven trådte i kraft. Hvis dyrlægen skriver, at hundens race blev registreret forkert i første omgang, er vi nødt til at tage det for gode varer,« siger Ivan Nørgaard, sekretariatschef i Dansk Hunderegister....

Hvis hundehvalpene ikke har en stamtavle, er det helt umuligt for dyrlægen at fastslå noget om racen, især hvis der er tale om en blanding. Ikke engang med en dna-test kan man være sikker. Så hvis ejeren siger, at hunden ikke indeholder de forbudte racer, er dyrlægen nødt til at stole på det,« siger formanden for Den Danske Dyrlægeforening, Arne Skjoldager.

Han mener, at eksemplet blot er ét blandt mange huller i en »fuldstændig ubrugelig hundelov.«

»Loven kan blive nærmest umulig at håndhæve, og vi mener ikke, at den virker i forhold til at begrænse angreb fra kamphunde. Tværtimod mener vi, at den har en masse bivirkninger, som går ud over den almindelige hundeejer, siger Arne Skjoldager....

 

2010.07.10 Ekstrabladet.dk - DF giver nu også dyrlægerne en på hatten...

Dansk Folkeparti beskylder dyrlæger for at tale med to tunger. Men det er en lodret løgn, siger formand.

Vi har jo hele tiden været imod forslaget. Det er både blevet meddelt af vores repræsentant i hundeudvalget, og til diverse samråd vi har deltaget i. Vi har været klare hele vejen, så den kritik kan ikke være mere forkert, siger han og uddyber:

- Vi synes, hele grundideen i loven er forkert. Racehygiejne duer ikke, fordi det er ejeren og ikke hunden, der fortæller noget om aggressivitet...

 

2010.07.09 Ekstrabladet.dk - Brutalt: På mandag dør denne hvalp

Ny dansk hundelov koster på mandag syv herreløse hvalpe livet - de blev fundet på en strand. Nu skal en dyrlæge bedøve hvalpene og afslutte deres liv med et skud medicin i hjertet....

Hundeloven er nemlig klar: Dyr af den blandingsrace, de syv hvalpe med stor sandsynlighed er, må ikke leve i Danmark efter 17. marts 2010....

 

2010.07.09 Fyens.dk - Fokus og DF er havnet i hundeslagsmål

Folketingsmedlem for Fokus Christian Hansen er forarget over, at DF foreslår, at ejere af kamphunde selv skal aflive dyret, hvis dyrlæger ikke vil....

 

2010.07.08 Knr.gl - Kamphundeforbud skaber panik

Forbuddet er kun omkring en uge gammel: Siden den 1. juli er 13 hunderacer blevet forbudt i Danmark - hvalpe født efter marts i år skal aflives, og alle hunde af de forbudte racer skal gå med mundkurv eller aflives, skriver dr.dk....

 

2010.07.08 Nordjyske.dk - Hundeejer: Ny lov rammer de forkerte

- Loven rammer de forkerte mennesker, nemlig dem, der har trænet deres hunde i årevis. De straffes, mens dem, der har lært deres hunde at blive arrige, ikke begynder at give deres hunde mundkurv på. Det er fuldstændig vanvittigt, siger Karen Bækø.

 

2010.07.08 TV2nord.dk - Minister skal ændre hundelov

Det nordjyske folketingsmedlem Karsten Lauritzen (Venstre) vil nu gå til justitsministeren med den hundelov der trådte i kraft for en uge siden. Den er ikke hensigtsmæssig i forhold til muskelhunde....

 

2010.06.07 Ekstrabladet.dk - Rod i hundelov - skovsnegl på listen?

I Dansk Kennel Klub kender man heller ikke umiddelbart til racen 'Iberisk dogge', der skulle ligne en af de forbudte muskelhunde, og et opslag i et splinternyt hundeleksikon med over 1000 hunderacer, giver heller ikke noget resultat.
Justitsministeriet erkender, at den Iberiske Dogge nok ikke er så udbredt i Danmark, men oplyser at man kan søge under navnet Iberian Dog, og blandt andet se den omtalte hund i sjovt tøj. Den kan du se billeder af her.

 

2010.07.02 Go' Morgen Danmark (TV2) - 13 hunderacer forbudt i Danmark

Ny hundelov er trådt i kraft, der forbyder muskel- og kamphunde, og det har store konsekvenser for ejerne....

Se indslag med Dansk Terrier Klubs racerepræsentant for Amerikansk Staffordshire Terriers og Dansk Terrier Klub medlem for hvem lovgivningen har store konsekvenser.

 

2010.07.02 Metroxpress.dk - 200 viste muskler for kamphunde

Jane Brohus ligner ikke prototypen på en kamphundeejer. Ved demonstrationen sidder hun i en elektrisk kørestol. Hendes hund er en amerikansk bulldog – og den er ifølge loven ulovlig og farlig. Hunden hedder Mathilde og er en servicehund. Mathilde hjælper Jane Brohus i dagligdagen, blandt andet med at samle ting op fra jorden.

»Nu skal hun gå med mundkurv, og det gør det unægteligt lidt svært at samle ting op,« siger Jane Brohus som ikke længere kan få hjælp af hunden, når de er uden for hjemmet.

Mathilde skal nemlig have mundkurv på, når den er ude i offentligheden....

 

2010.07.01 TV2.dk - 13 hunderacer forbudt fra i dag

Regeringens eget Hundeudvalg fastslog i en betænkning tidligere på året at de ikke forventer, at forbuddet vil løse problemerne med farlige hunde, fordi det ifølge udvalget handler mere om hundens ejer end om dens race.

Venstre, Konservative og DF har til trods herfor fastholdt, at forbuddet var den bedste løsning på problemerne. Ifølge SF's retsordfører, Karina Lorentzen, er hundeloven dog et grelt eksempel på sjusket symbollovgivning, og derfor mener hun ikke, at danskerne kan føle sig mere trygge fra i dag af: "Det er noget sjusk og rod, som lovgivningsmæssigt slet ikke fungerer og overhovedet ikke vil skabe tryghed i praksis. Det ved hele regeringen udmærket godt," siger hun....

 

2010.07.01 Politiken.dk - Tåbelig lov lavet af feje politikere

Flere kritikere mener, at loven er hastet igennem på et usagligt grundlag, der ikke afspejler bid-statistikken eller anden sund fornuft.

"Det er en fuldstændig tåbelig lov, der ikke kommer til at gavne det mindste. Fra i dag kommer hundene til at blive diskrimineret på race, men problemet er i virkeligheden adfærdsrelateret," siger Dyrenes Beskyttelses dyrlæge og talsmand om hundeloven, Jens Svenningsen, til jp.dk.

Han fortsætter: "De, som virkelig vil kan nu opdrætte rottweilere til at opføre sig som en kamphund i stedet. Nu er der bare mange fredelige hunde, der kommer i klemme ligesom deres ejere på grund af denne lov." ....

 

2010.07.01 Ekstrabladet.dk - Hundedemonstrationer uden hunde

En af lovens argeste modstandere er folketingsmedlemmet Christian H. Hansen, der i marts stiftede partiet Fokus.

Men er det ikke en god ide at sætte ind over for de mange bideulykker?

- Jo, hvis der var en god, faglig grund. Men på bidestatistikken ligger schæferhunde øverst, så hvorfor er den ikke forbudt, spørger Christian H. Hansen. Pitbullterrieren ligger nummer tre i statistikken over bideulykker, selvom den har været forbudt i Danmark mange år, siger han som endnu et eksempel på lovens mangelfuldhed....

 

2010.06.30 Dinby.dk - Sorø politiker skifter til Fokus

Ny kurs: Dansk Folkepart må vinke farvel til sin 1. suppleant til byrådet i Sorø. Lotte Andersson har nemlig med omgående virkning forladt DG for i stedet at melde sig under fanerne i det nye parti Fokus, som den tidligere DFer Christian H. Hansen har stiftet.

En af årsagerne til skiftet er DFs støtte til hundeloven, som forbyder 13 hunderacer, og som Lotte Andersson betegner som panik-politik:

»Hundeloven skal ændres, så den rammer de uansvarlige hundeejere og ikke dyrene. At VKO flertallet vil give sig til at aflive tusindvis af uskyldige dyr til gengæld for at få flere stemmer, er panik-politik af værste skuffe. Regeringen og Dansk Folkeparti har fuldstændig blæst på alle ekspertudsagn, som entydigt har påvist, at der ikke findes specielt farlige hunderacer. I stedet har man tænkt i overskrifter og gennemført en helt igennem kynisk og usympatisk lov,« siger Lotte Andersson....

 

2010.06.30 Information.dk - Kampen om kamphunden

Trods de mange bloddryppende beretninger er der intet statistisk eller erfaringsmæssigt belæg for at bevise, at det især skulle være kamphunde, der bider folk. Schæferhunde og rottweilere tegner sig for flest bid i skadestuernes opgørelser. Flest bliver bidt af deres egne hunde, og i de færreste øvrige bidrager kan offeret navngive hunderacen. Så i virkeligheden er der ikke så meget statistik at gå ud fra. Og sådan er det i det hele taget med debatten om kamphunde. Ingen ved præcis, hvor de er, hvordan de ser ud, og hvad der kan gøres ved dem.

Det anslås, at 20.000 ud af de i alt 600.000 hunde i Danmark er muskelhunde, og at antallet er steget markant de seneste 15 år. Men der er ingen myndighed, der kontrollerer hver hundehandel eller hvalpefødsel.

Og selv hvis der var, ville det være svært at afgøre, om de nytilkomne hvalpe tilhørte kamphundetypen. Hverken kamphund eller de mere politisk korrekt muskelhund refererer til en bestemt race.....

 

2010.06.30 Information.dk - Hundelov brydes fra første dag

Direktør i Dyreværnet, Anne Marie Tiedemann, kritiserer ligeledes lovens logik - eller mangel på samme:

»Selv ikke førende hundeeksperter kan bestemme en hunds race ud fra udseendet. Og bare fordi du er betjent, er du jo ikke nødvendigvis interesseret i hunde. Det bliver et kæmpe problem for dem at håndhæve.«

Men netop fordi det kan være svært for politiet at bevise, hvorvidt en hund rent faktisk er en af de forbudte typer, har hundeloven taget et atypisk princip i brug: omvendt bevisbyrde. Det er dermed ejeren selv, der skal modbevise, at en hund er en kamphund eller indeholder spor af kamphund - ellers risikerer den aflivning. Eftersom hundredetusinder af hunde er stamtavleløse, kan det blive umuligt for ejeren at bevise, og derfor frygter kritikere uheldige sager, hvor uskyldige hunde skal dræbes. Hvis din labrador anmeldes, og den ingen stamtavle har, kan den stå til aflivning. »Man har knipset med fingrene og lige pludseligt er 400.000 hunde blevet lovløse,« siger Anne Marie Tiedemann og frygter decideret »massedrab.«....

 

2010.06.30 Ekstrabladet.dk - Ingen kære mor for ulovlige hvalpe

Som tidligere nævnt i Ekstra Bladet kommer ejere af allerede drægtige ejere i klemme - for hvad skal der ske, når de nu ulovlige hvalpene kommer til verden?

Det har fået Christian H. Hansen (MF for det lille parti Fokus) til at spørge ministeren, om han er 'enig i, at regeringens nye hundelov har sat hundredvis af hundeejere, hvis tæver i øjeblikket er drægtige, i en bizar og umulig situation'.

Fødselsdato afgør om hvalpe er lovlige Det spørgsmål har justitsminister Lars Barfoed (K) valgt ikke at svare på, men henviser til den såkaldte overgangsordning i loven....

 

2010.06.30 Fyens.dk - Ny hundelov skaber harme

Kritikken omkring hundeloven er blandt andet, at det ikke kun de 13 racer som er på listen, som bliver berørt, men mange mange blandings-hunde vil også blive berørt, lyder skudsmålet. Så hvad skal der ske med krydsningen King?

Ejerne skal bevise, at hunden ikke indeholder en af de 13 racer. Da der findes 800 hunderacer er det nærmest en umulig opgave at bevise, at ens hund ikke indeholder en af racerne, lyder kritikken.

Kan man som ejer ikke bevise hvad hunden er en blanding af, vil den bliver forlangt aflivet. Det er politiet, der foretager aflivningen og vurderer om hunden er lovlig eller ej.

 

2010.06.18 Ekstrabladet.dk - Bombas hvalpe skal slås ihjel

Erhvervsdrivende hundeopdrættere kan fortsætte med at avle de snart ulovlige hunde frem til 30. juli 2015. Men Birgitte Nielsen avler ikke nok kuld.

– Vi bliver straffet for at avle få hvalpe af høj kvalitet, siger hun.

Hundeloven træder i kraft 1. juli, men den skal rulles tilbage, mener Christian H. Hansen, MF og leder af partiet Fokus.

- Den her sag viser helt klart og tydeligt, at det er en hovsaløsning, siger han og har nu sendt justitsminister Lars Barfoed (K) et såkaldt paragraf 20-spørgsmål om loven.

Konsekvensen af loven har slet ikke været undersøgt, mener han. Kommer han i Folketinget efter næste valg, vil Christian H. Hansen kæmpe for, at hundeloven bliver ophævet.

- Jeg vil ikke ende mine dage som politiker med drab på samvittigheden, siger han.....

 

2010.06.05 Borgerzoo.dk - Signalpolitik er på kant med grundloven

Lukker munden på pressen: Lovgivning er en alle tiders mulighed for at lukke debatten ned om noget, man ikke vil tale mere om, tilføjer Rune Stubager. ”Det bliver svært at komme med nye forslag eller grave dybere, for nu har man gjort noget. Når de kommer med lovforslag, er pressen også mindre tilbøjelig til at skrive mere om sagen”. Er det spin? ”Det er politik”.

Juristernes eksempler på signallove/forslag:

- Lømmelpakken

- Knivloven

- Terrorloven

- Burkaloven

- Tørklædeloven

- Kamphundeloven

- Kriminelle lavalder

 

2010.06.04 Berlingske.dk - Slut med VKOs flertal

VKOs arrogance overfor både mennesker og dyr er blevet for stor. Det siger det tidligere medlem af Dansk Folkeparti Christian H. Hansen, der i marts stiftede sit eget parti under navnet Fokus, og nu vil han ikke længere love sin automatiske støtte til regeringen.

Det var ellers hans løfte ved lanceringen af partiet, at han altid ville stemme med de borgerlige, men Christian H. Hansen, der har dyrevelfærd som en af sine største mærkesager, fik nok, da regeringen i går fik vedtaget en lov, der forbyder 13 hunderacer.

»Det er dråben, der får bægeret til at løbe over. Siden vi blev stiftet, er børnepengene blevet forringet, og der er gennemført en dagpengereform. To ting som vil give et socialt skævt Danmark. Der bliver fældet en masse træer i Østerild Klitplantage pga. vindmølletestcentret, og i dag har de forbudt 13 hunderacer. Det er fire af vores mærkesager,« siger Christian H. Hansen.

 

2010.06.04 Dansk-kennel-klub.dk - Sagligheden tabte

Rammer de forkerte. DKKs bekymring er baseret på en frygt for, at forbuddet i praksis kun kommer til at ramme de ordentlige og ansvarsbevidste ejere af stambogsførte eksemplarer af de forbudte racer, mens ejerne af alle de reelt skadevoldende kamphunde – som er pitbulls/pitbull blandinger (på skrømt betegnet som amstaffs) og amerikanske bulldogs – næppe har tænkt sig at overholde loven, når den træder i kraft den 1. juli i år.

 

2010.06.03 Tv2.dk - Fokus stiller hundekrav til Løkke

Slagsmålet står blandt andet om, hvor vidt der skal laves en liste over forbudte hunde og om, hvilke hunde der i givet fald skal med på en sådan liste.

"Men jeg er stærk modstander af en sådan liste over racer. I stedet bør man indføre et "kørekort" til hundeejere, så de ved, hvad det kræver at have hund," siger Christian H. Hansen og tilføjer: "Hvis hundeloven bliver vedtaget, vil den være en af de ting, vi vil kræve fjernet efter valget," siger Christian H. Hansen....

Politiken.dk - Dyreparti stiller hundekrav til Løkke

 

2010.06.03 24.dk - Hov pas på! Hesten sparker

Og dermed er hesten Danmarks farligste dyr. Selv om der er flere hunde end heste i Danmark, er det hestene, der oftest sender befolkningen på skadestuen...

Og selv om mediernes fokus har været på de såkaldte kamp- eller muskelhunde, er det rottweilere og schæfere, som det ikke overvejes at forbyde, der optræder hyppigst i ulykkesstatistikken....

 

2010.05.13 Sf.dk - Hunde-lorte-lov: Historien om et forbud

Karina Lorentzen Dehnhardt: Inden længe har vi lovgivning, der forbyder 13 hunderacer - trods massive protester fra eksperter og høringsparter. Forbuddet kommer oven på debatten om de mange muskel- og kamphundeangreb sidste sommer. Hvad de færreste ved er, at ingen i starten talte om forbud - men at det blev Lars Løkke Rasmussens udtalelser på Venstres sommergruppemøde, der blev vendepunktet....

 

2010.05.10 Ekstrabladet.dk - Kamphundeejer kaldte mig luder

Dansk Terrier Klub ’vindblæst’ over Karen Thisteds angreb på farlige hunde og deres ejere.

Men Bull Image Gruppen vil også gerne rette nogle misforståelser. I pressen og offentligheden betegnes hunde, der bider, oftest som - ’kamp-/muskelhunde’ - uanset hvilken race eller blanding, der er tale om. Politiet benytter også betegnelser som ’kamphunde’ og ’muskelhunde’ uden, at en fastlagt definition af begreberne samt en kynologisk vurdering ud fra disse ligger til grund for 'kategoriseringen' af de pågældende hunde.

Nærmere undersøgelse af sager om. såkaldte ’muskel-/kamphunde’ viser derfor oftest, at der er tale om blandingshunde / hunde uden Dansk Kennel Klub stamtavle....

 

2010.05.05 Ekstrabladet.dk - 13 farlige hunde forbydes

Gå i stedet efter ejerne, mener eksperter - Ny skrap lovgivning til andenbehandling i Folketinget.

Men forbud er en helt forkert vej at gå, mener eksperter i menneske- og hundeadfærd i dag i Jyllands Posten. Det samme mener et flertal i regeringens hundeudvalg. Man skal snare sætte ind mod hundeejere. - Vi kan frygte, at mange af de uansvarlige ejertyper i stedet vil vælge en endnu farligere hund end dem, der kommer på forbudslisten, siger Peter Sandøe, professor på det biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. - Eksempelvis, siger han, ser det ud til, at doberman, rottweilere og schæfere i de forkerte hænder er langt farligere overfor mennesker end flere af de hunde, som regeringen har sat på forbudslisten, f.eks. de meget populære amstaffere....

 

2010.05.05 Tv2.dk - Forbud giver flere farlige hunde

Forslaget fremsættes, selv om medlemmer af regeringens eget hundeudvalg og flere eksperter fraråder det. Det skriver flere morgenaviser.

Oppositionen er chokeret over den tilfældige udvælgelsesproces og vil nu - blot en måned før lovforslaget skal til afstemning - have gennemført en høring, der skal give alternative løsninger til at undgå hundeangreb.

Dansk Kennel Klub og Den Danske Dyrlægeforening mener, at et forbud er nytteløst....

 

2010.05.05 Jp.dk - Frygt for flere farlige hunde efter forbud

Daværende justitsminister Brian Mikkelsen (K) nedsatte i 2009 et hundeudvalg, der skulle undersøge mulighederne for et forbud mod bestemte racer. Nuværende justitsminister Lars Barfoed (K) har udarbejdet et lovforslag, der i dag skal til politisk drøftelse i Folketinget. Det indeholder bl.a. et forbud mod 13 hunderacer.

Det sker på trods af, at et flertal i hundeudvalget fraråder et forbud. Dyrlæge Pernille Hansen, der rådgiver politiet i sager om hundebid, har deltaget i udvalgets arbejde.

»Det er usagligt at forbyde bestemte racer. Dels er der ikke lavet objektive kriterier for, hvilke hunderacer der er farlige, dels hvilke hunderacer, der ikke er farlige. Alle hunde er i princippet farlige. Problemet er ejerne. Derfor anbefaler vi i udvalget, at der bliver strammet op på reglerne om håndtering af hunde,« siger Pernille Hansen....

 

2010.04.28 Metroexpress.dk - Gadekryds kan blive til kamphunde

Men stik imod hensigten kan loven betyde flere truende hunde i gadebilledet, mener formand for Dyrlægeforeningen Arne Skjoldager.

»Dem, der vil have en farlig hund, kan nemt få en, selv om disse hunde bliver forbudt. De vil så kunne anskaffe sig en schæferblanding, og sådan en hund kan nemt opdrættes til at være farlig,« siger han og pointerer, at en hund først bider, hvis den er presset – eller trænet til det.

 

2010.04.17 Nordvestnyt.dk - Politikere taber kampen mod farlige hunde

Men loven kommer aldrig til at virke, siger eksperterne. Såvel hundeejernes og opdrætternes store organisation, Dansk Kennel Klub, som de danske dyrlæger og jægere mener, at det er nytteløst med et forbud mod enkelte racer. Det er ikke hundene, der er noget galt med.

Men ejerne. Og dem kan man faktisk ramme med den eksisterende hundelov. Det har politiet bare ikke ressourcer til.

- Hvordan kan man så forestille sig, at politiet får ressourcer til at administrere en langt mere omfattende lov, spørger eksperterne....

 

2010.04.15 Berlingske.dk - Når den danske inkvisition slår til

Dan Henriksen: »Bind den mistænkte hunds ben sammen og smid den i vandet. Hvis den flyder ovenpå, er det en farlig muskelhund - som skal brændes på bålet. Hvis den drukner, var det en familiehund, som vi så kan begrave i indviet jord.« Dan Henriksen ser tilbage på sidste sommers debat om muskelhunde....

 

2010.04.15 Politiken.dk - Regeringens eksperter skyder forbud mod kamphunde ned

Forbud mod kamphunde er populistisk og bygger ikke på et statistisk grundlag. Sådan lyder ordene fra formanden for Dyrenes Beskyttelse, der også er medlem af Justitsministeriets hundeudvalg. I dag behandles lovforslaget om forbud mod hunderacer i Folketinget - forbuddet er stik imod anbefalingerne fra et flertal af hundeudvalget.

Intet statistiske grundlag »Jeg er ked af det, fordi jeg ikke synes, det er ret og rimeligt at fremsætte sådan et lovforslag«, siger formand for Dyrenes Beskyttelse, Jens Svenningsen, til politiken.dk. Han er også medlem af regeringens eget hundeudvalg. Forslaget om forbud mod hunderacer går stik imod anbefalingerne fra regeringens eget hundeudvalg, lyder det fra medlem af udvalget og formand for Dyrenes Beskyttelse, Jens Svenningsen.

Han mener, at regeringen med forbuddet vil tækkes vælgerne. »Der har været en ophidset presse og en ophidset folkestemning, og der er stemmer i det. Så det er det, som man simpelthen kan kalde et populistisk forslag. Det tør jeg godt sige«, siger Jens Svenningsen. Han tilføjer, at han »håber, at forslaget bliver stemt ned og der bliver genfremsat et forslag, som giver de skærpelser, som udvalget har peget på med hensyn til farlige hunde, men som ikke indeholder noget forbud mod hunderacer«....
 

2010.04.09 Svenska Kennelklubben (skk.se) - Rasförbud fungerar inte enligt Svenska Kennelklubben

Till sist är det i grund och botten ett hundägarproblem. Hade det varit så enkelt att genom förbud bli av med alla farliga hundar, hade SKK föreslagit och verkat för ett sådant förbud för många år sedan. En farlig hund är en farlig hund oavsett ras eller blandning och en hundägare som inte kan ta ansvar över sin hund är en olämplig hundägare. De ska individuellt bestraffas om de uppträder olämpligt! Rasförbud är dessutom olämpligt då människan är i stånd till att genom selektiv avel förändra det mesta hos en hundras, både positivt och negativt. Andra raser och blandningar kan också göras farliga, vilket i slutändan innebär att listan på förbjudna raser kommer att öka. Raser som nu är både sällskapshundar och kära familjemedlemmar skulle kunna hamna på listan över farliga raser....

 

2010.03.26 Nordjyske.dk - Ren symptombehandling

Fokus foreslår i stedet en opstramning af hundeloven på en lang række punkter...

Hvis disse regler havde været gældende nu, var vi sandsynligvis sluppet for en lang række af de overfald og bidskader, vi har set i de senere år. Vi skal ikke forbyde dyrearter, men ændre på ejernes adfærd....

 

2010.03.25 Gazeti.dk - Er muskelhunde farligere?

...Man kan også frygte at et forbud vil flytte fokus fra det reelle problem, som i bund og grund er hundeangreb - hvad enten de bliver udført af muskel- eller taskehunde.

Det klare argument fra ejere af muskelhunde er, at det generelt er hundeejeren den er gal med, når en hund angriber - ikke hunden. Problemet er så blot, at muskelhunden er blevet et statussymbol for en bestemt type personer, som ikke sætter sig ind i hvordan hunden skal opdrages.

 

De har derimod anskaffet sig en muskelhund af de forkerte årsager; usikkerhed, lavt selvværd, mv. Der findes selvfølgelig ingen tal der påpeger at det er bestemte type personer der anskaffer sig muskelhunde - dette er udelukkende baseret på iagttagelser og fordomme.

 

Men som man siger; Hunde ligner deres ejere, eller gør de? Skal vi forbyde hunde fordi nogen bruger dem uhensigtsmæssigt? Skal vi så også forbyde bestemte bilmodeller, fordi nogen kører for stærkt?...

 

2010.03.24 Aoib.dk - Lev op til jeres ansvar
Jan Vestergaard, Egely Hunde: Min egen personlige holdning er, at jeg tror ikke, man kan lave en lov som forbyder kamphunderacer og så forvente at problemet forsvinder på den måde!

Hvis man forbyder visse racer, så vil der med garanti opstå en masse blandinger eller svindel med stambøger osv. og så vil problemet formentlig blive endnu større.

Jeg mener i stedet man bør stramme op om opdrætternes ansvar generelt, da det ikke kun er ”kamphunde”, der giver problemer, men for tiden giver det utrolig meget medie opmærksomhed, når det sker at en ”kamphund” angriber andre hunde. Det man bør stramme op på i forhold til opdrætterne, er med henhold til hvilke hunde de avler på (angst, aggressive eller psykisk/fysisk ustabile hunde osv.), hvilke kår hundene lever under (i stald, med tæsk mm.) og ikke mindst hvem de sælger dem til og så bør man stramme op på importen af hunde. Min erfaring med ”problemhunde” er ofte en kombination af at ejeren har købt en hund de ikke helt var klar over hvad racen egentlig indeholder og eller at hunden kommer fra en dårlig opdrætter! ....

 

2010.03.23 Ekstrabladet.dk - Raceforbud vil koste hundeliv

Det her er hovsa lovgivning. Ligesom forbuddet mod knive. Det virker, som om der ikke er arbejdet nok med lovforslaget, siger forbrugerordfører Benny Engelbrecht fra Socialdemokraterne....

 

2010.03.17 DR aftenshowet kl. 18 - Det virker ikke at forbyde hunderacer (ca. 17 min. inde i programmet)

Dyrlæge Jacob Mølbak og zoolog Bengt Holst sammen med Liselotte Christensen om forbud af hunderacer....

 

2010.03.22 Fokus - Christian H. Hansen: Kamphunde er ikke problemet

Regeringens forslag om at forbyde 13 hunderacer er ren symptombehandling, mener Folketingets nye parti, Fokus.

- Når en hund bider, ligger fejlen i mine øjne altid i den anden ende af snoren, og det er det, vi skal tage udgangspunkt i, siger formand for Fokus, Christian H. Hansen.

Partiet vil derfor i stedet fremsætte forslag om en revision af hundeloven, 'som vil have langt større effekt'...

 

2010.03.19 Dyrenes Beskyttelse: Forundring over raceforbud

- Vi var meget tilfredse, da Justitsministeren i 2009 nedsatte et udvalg, der skulle kuglegrave hundeloven og herunder problematikken med farlige hunde, siger dyreværnschef Jens Svenningsen, Dyrenes Beskyttelse. Jens Svenningsen har repræsenteret Dyrenes Beskyttelse i udvalget.
- Til gengæld er vi ganske forundret over det lovforslag, der nu er fremsat, da der er uoverensstemmelse med anbefalingerne fra Justitsministeriets eget hundeudvalg. Hundeudvalget anbefaler ikke et forbud mod hunderacer.

Alle hunde er potentielt farlige, og visse hunderacer har en genetisk større tendens til at have en skadevoldende adfærd end andre. Og det er en kendsgerning, at hundens ejer har en meget stor indflydelse på dens adfærd....
 

2010.03.19 Den Danske Dyrlægeforening: Forbud mod bestemte hunderacer kommer ikke til at virke

Regeringen har fremsat et lovforslag mod 13 hunderacer for at komme problemet med muskelhunde til livs. Et forbud DDD har frarådet. Den Danske Dyrlægeforening har sammen med andre kompetente fagfolk, der udgør et flertal i justitsministerens eget hundeudvalg, frarådet et forbud. Alligevel vælger ministeren et forbud, men det vil ikke komme til at virke....

 

2010.03.19 Nordvestnyt.dk Forslaget om farlige hunde - en politisk beslutning

Problemet med farlige hunde har for politikerne længe været mere en politisk sag end et praktisk problem. Det betyder, at dokumenterede saglige fakta om især løsninger på problemet træder i baggrunden til fordel for politisk indflydelse og politikernes ønske om at udvise handlekraft over for den danske befolkning....
De hunde, der er opført på lovforslagets forbudsliste, er ikke årsag til hverken overfald eller bid-episoder - og det er heller ikke sandsynliggjort, at de vil blive det - et såkaldt aggressions gen findes ikke....

 

2010.03.28 Berlingske.dk: Afsløring: Årets festligste forbudspotpourri

Hvor nemt det går, når den mindste forbudstromme nærmer sig en flok mediesultne politikere, har jeg brugt en stille stund på at fordybe mig lidt i. Her er derfor et lille potpourri over forbudskrav fra politisk kant siden årsskiftet. Vi taler altså to måneder og 17 dage. Jeg tager ikke stilling til hvert enkelt forbudskrav – nogle af dem kan såmænd være ganske fornuftige – men jeg inviterer til refleksion over den simple volumen af forbudsforslag, og bagefter kan vi så diskutere, om ikke der var andet og bedre at tage sig til for vores folkevalgte....

 

2010.03.10 Nordvestnyt.dk: Terrier-klub frygter hundeliste

Christina Hagen Madsen tvivler stærkt på, at et forbud mod såkaldte kamphunde vil hjælpe på antallet af hundebid.

- Mange af de hunde, som bliver solgt som værende amstaff, er blandingshunde fra mange racer. Det vil blive svært at bevise, at der er tale om en kamphund, siger hun....
- De folk, som træner deres hunde til kamp, vil gøre det uanset om det er lovligt eller ej. De vil til enhver tid kunne få en aggressiv hund, hvis det er det, de ønsker, siger Christina Hagen Madsen.

 

2010.03.09 Nordvestnyt.dk: Forbud mod bestemte hunderacer virker ikke

Effekten af loven bliver, at politiet med dets i forvejen sparsomme ressourcer nu skal kontrollere hunde, der beviseligt ikke er farlige for deres omgivelser, samt at blandingshunde nu som udgangspunkt skal aflives....

 

2010.02.29 Mja.dk: Politiker fik ny "hundeven":

Jeg fik bestemt et godt indtryk af racen. Modtagelsen var utrolig venlig. Jeg holder meget af hunde. Men sjældent har jeg mødt en så kælen og legesyg hund. Min konklusion efter besøget er, at vi folketingsmedlemmer bør fare med lempe, før vi over én kam stempler en række hunderacer som farlige hunde. Problemet med bidske hunde er ikke blot relateret til bestemte racer af muskel- og kamphunde. Det bunder også ofte i tvivlsomme hundeejere, der ikke har forstand eller vilje til at tage ordentlig vare på deres hund - og dermed skaber utryghed for andre mennesker og hunde på gaden, siger Kristian Pihl Lorentzen (V)....

 

2010.02.18 Dyreetik.dk - Peter Sandø, Det Biovidenskabelige Fakultet: Er det ok at være hunderacist?

Personligt håber jeg, at politikerne, på trods af tidligere meldinger om det modsatte, vil besinde sig og lytte til hundeudvalgets flertal. At forbyde bestemte hunderacer på det foreliggende grundlag er usagligt og udtryk for, hvad man kunne kalde hunderacisme. Man vælger at skære alle hunde af en bestemt race over én kam – selv om for eksempel den enkelte amstaffer kan være både sød og velfungerende.

Racisme og andre diskriminerende holdninger over for mennesker har sin rod i et behov for at have syndebukke og for at kunne placere vores frygt et bestemt sted. På tilsvarende måde med hunde. Som det fremgår ovenfor, har man gennem tiden udnævnt en række forskellige racer til at være særligt farlige, uden at det har været sagligt begrundet.

Trykt i Weekendavisen 5. februar 2010 og i Dyrlægen nr. 1, 2010

 

2010.02.12 fm-mf.dk: Flemming Møller siger:

Til gengæld tror jeg, at alle i udvalget aller helst så det eksisterende forbud håndhævet. Spørgsmålet om hvilke racer et evt. forbud skal omhandle, er for mig ikke det væsentligste. For mig betyder det mest, at finde en metode til at håndhæve det eksisterende forbud mod pitbull og Tosa. - Og ikke mindst krydsninger af disse.....
 

2010.02.04 Stemlauritzen.dk: Signalpolitik og enkeltsager kan gavne demokratiet

Igen viser eksemplet, at det ikke er konceptet ”enkeltsager”, som er problemet. Enkeltsager kan faktisk i mange tilfælde være at foretrække, fordi de konkrete eksempler er nærværende og håndgribelige for almindelige mennesker samtidig med at de ofte repræsenterer en principiel problemstilling. Og det medfører at politik ikke kun bliver for eksperter, men også for folket. Men ligesom med signalpolitik, så skal enkeltsager også underlægges en generel proportionalitetsafvejning, for balancen er hårfin. Sommerens kamphundedebat er et eksempel på en sag, hvor der ikke var proportioner mellem problemets størrelse og mængden af opmærksomhed....

 

2010.02.01 Benny-engelbrecht.dk: S bebuder høring om kamphunde

Socialdemokraterne er især bevidste om, at et racebaseret forbud mod kamphunde er en følelsesladet beslutning, der vil have store konsekvenser for et stort antal hundeejere. Dertil kommer, at vi har at gøre med et sagsområde, hvor de tilgængelige videnskabelige data ikke muliggør en fuldstændig risikovurdering. Derfor mener vi at det er vores ansvar at sikre at alle relevante synspunkter høres inden der sættes punktum i lovgivningsprocessen.

Jeg vil derfor tage initiativ til et forslag om en høring på Christiansborg, hvor repræsentanter for forskelligt rettede synspunkter kan fremlægge deres budskaber til ordførerne fra de enkelte partier....

 

2010.01.21 180grader.dk: Endnu en gang lovsjusk på vej med hundeforbud

Da pitbull terrieren blev forbudt, så var der pludseligt ikke længere nogen Pitbulls i Danmark. Derimod var der lige pludselig en masse Amstaffer, de har samme morfologi. Så hvis Folketinget forbyder de nævnte 14 hunderacer, så ville det ikke under mig om alle amstafferne pludselig forsvandt og vi pludselig fik en hel masse Irish Staffordshire Terriers....

 

2010.01.20 180grader.dk: Syndebukkehunde

Magtmisbruget kommer ind, når man skal udvælge de racer, som skal lægges på folkestemningens offerbord. For skønt et flertal i hundeudvalget ikke mener, at politikerne skal gribe til forbud, så har udvalget fået besked på, at nævne de racer, som skal forbydes, hvis politikerne alligevel vil gøre det. Hvad gør man så? Man tager for det første de racer, som der ikke er mange hunde af i Danmark. Så er der jo heller ikke mange til at brokke sig. Så putter man for det andet staffordshire terrierne og de amerikanske bulldogs oven i, fordi medierne har fortalt så mange grimme historier om netop dem, så de ikke er til at komme uden om. Endelig nøjes man for det tredje med at pege på racer, hvis avlere ikke er organiseret i Dansk Kennel Klub, som udgør en betydelig pressionsgruppe, og som sidder med i udvalget....

Man burde have holdt fast i, at det ikke giver mening at pille enkelte racer ud, fordi "der ikke er noget sikkert statistisk grundlag for at udpege bestemte hunderacer som mere farlige end andre"....

 

2010.01.20 Dyrenes-beskyttelse.dk: Raceforbud er nytteløst

At forbyde bestemte hunderacer løser ikke problemerne med farlige hunde. Giv i stedet myndigheder ret og pligt til at gribe ind overfor den enkelte hund. Dyrenes Beskyttelse mener, at den langsigtede løsning ligger i at give myndighederne mulighed for - og pligt til - at handle prompte overfor hunde, der viser tegn på aggressiv adfærd. Uanset racen....

 

2010.01.20 Dr.dk: SF: Forbud mod racer hjælper ikke nok

- Man har ikke særlig gode udenlandske erfaringer med at lave et forbud, fordi man ikke har en effektiv måde at kontrollere blandingshunde på. Det vil sige, at man ikke kan vide, om en blandingshund indeholder en muskelhund. Så jeg er meget spændt på, hvordan man har indrettet det her, og hvordan man vil håndhæve et forbud, siger hun.

Det nytter altså ikke at forbyde hunderacer, der kan være farlige, hvis de bare bliver erstattet af endnu farligere krydsninger mellem racerne. Derfor bør politikerne også tænke i andre baner for at undgå overfald, siger Karina Lorentzen....

 

2010.01.20 Dr.dk: Dyrlægeforening retter skarp kritik mod hundeforbud

Formanden for Dyrlægeforeningen retter nu skarp kritik af et forslag om at forbyde 14 hunderacer.

Udover forbuddet mod de mange racer, finder han det problematisk med de mange krydsninger, som vil være svære at få registreret.

- Jeg kan ikke forstå at disse mennesker er kommet frem til dette forslag. Vi tager skarp afstand for det forslag, der vil ramme uskyldige mennesker. Der findes ikke en test, der vil kunne bevise om en hun er af en bestemt race, siger han....

 

2010.01.20 Jp.dk: Forening: Muskelhunde ikke farligere

Forfatter og racerepræsentant for Staffordshire Bull Terrier udtaler sig om udvalget om hundes betænkning om farlige hunde: ...det er en forfejlet strategi, lyder det nu. - Ingen af forslagene tager hånd om sagens kerne, nemlig det sociale problem. Man bør i stedet forhindre, at folk, der ikke bør have hunde, får dem... Gå efter ejeren i stedet for hunden!....

 

2009.11.09 Netdyredoktor.dk: Resultater fra muskelhundeundersøgelsen

Det er tydeligt at se, at der er mange fordomme mod muskelhunde/kamphunde, men der er heldigvis mange som mener, det er ejeren frem for hunden, der er det største problem.

Undersøgelsen viser også, at et forbud ikke nødvendigvis løser problemet. Hvis man forbyder en race, er der stor chance for at de forkerte ejere blot finder en anden race og mishandler den, til den også bliver aggressiv.

Dyrlægeforeningen har holdt et seminar omkring muskelhunde/kamphunde, hvor man også konkluderede, at forbud ikke virker. Se referatet, som er skrevet af kommunikationschef Børge Jørgensen og Den Danske Dyrlægeforening her.

Det er åbenlyst, at det er vigtigt, at fortsætte debatten omkring dette emne, så almindelige gode hundeejere ikke bliver straffet af en lovgivning, og så hundeejere i al almindelighed kan føle sig trygge, når de går rundt på gader og stræder.

Måske kunne problemet blive løst, hvis den eksisterende lovgivning rent faktisk blev håndhævet bedre, dvs. hvis flere resurser blev sat af til politiet til at gøre noget ved problemet.....

 

2009 oktober Dansk Veterinærtidsskrift nr. 20 - Leder: "Farlige" hunde (Den Danske Dyrlægeforenings medlemsblad)
Alle hunde kan gøres aggressive og farlige i de forkerte hænder, ligesom alle hunde kan blive velfungerende og sociale, hvis ejeren har den rigtige viden og tilgang til hundeopdragelsen. Det er derfor rendyrket populisme, når politikerne nu står i kø for at forbyde »muskelhunde«, blot fordi pressen har valgt at sætte fokus på, at hunde bider (hvad de altid har gjort). Det rammer uskyldige hunde og hundeejere...

Det har været fremme, at der skulle indføres forbud mod amstaff racen, men der er masser af andre hunderacer, der ved den forkerte opdragelse kan gøres farlige. For eksempel rottweiler, dobermann og schæferhund. Selv den mest godmodige hund kan gøres aggressiv i de forkerte hænder...

 

2009.09.27 Dyrevennen, oktober 2009- Hoved og hale i de farlige hunde (side 26-27) (udgivet af Dyrenes Beskyttelse)

..det er ikke kun kamphunderacerne, der er et problem. Det er alle farlige, aggressive og truende hunde. Og deres ejere. Når vi foreslår at sige ”farlige hunde”, så er det fordi, vi ønsker en retsmæssig ligestilling i forhold til hundeloven....

Vi ved af erfaring, at forbuddet mod pitbull terrier og Tosa i Danmark ikke har virket. De findes stadig i de mere lyssky miljøer. Samtidig kan man sige, at et forbud mod flere racer bare vil skabe et nyt marked for andre hunderacer. For 20 år siden var der rottweileren, dobermann pincheren og schæferen, der vakte bekymring. Der vil altid være hunderacer, der kan misbruges....

Hvad så med at arbejde for, at alle farlige hunde får mundkurv på, så de ikke kan bide? Det lyder dejlig nemt, men det er faktisk ikke nogen god ide. En af de måder, en hund kommunikerer med andre hunde på, er med munden. Hvis en hund har mundkurv på, kan den ikke på samme måde vise signaler, og andre hunde vil have svært ved at “læse” den. Det vil sige, at hundene nemt misforstår hinandens intentioner, og så opstår der lettere konflikter mellem dem....

 

2009.09.21 Jv.dk - Flere melder bidske hunde til politiet

– Der er ingen tvivl om, at det øgede fokus i medierne har skabt røre, og derfor er henvendelserne i den bløde ende, hvor de ikke nødvendigvis bliver en sag. Men for politiet er det positivt, at folk er blevet opmærksomme – så længe de holder sig øje for ikke at slå en sag for stort op, siger Jan Lambertsen....

– Der bliver rettet fokus på hundeloven, og politiet er blevet presset af både justitsministeren og pressen til at øge sit fokus. Det er positivt, og det viser, at vi har en god hundelov på mange punkter, siger Jens Svenningsen, der sidder i hundeudvalget, der blandt andet skal tage stilling til, om udvalgte racer skal forbydes....

 

2009.09.18 Bt.dk - Her er den hjælpsomme kamphund

- Egentlig ville jeg bare have mig en dejlig hund. Men så hørte jeg, at man kan søge om optagelse i redningshundetjenesten, og at man i USA bruger amstaff som redningshunde, fortæller Rikke Kirk, der er uddannet pædagog og til daglig arbejder som leder i et fitnesscenter....

 

2009.09.18 Netdyredoktor.dk - Kamphunde og muskelhunde

Det er helt urimeligt, at de personer, der har en forkærlighed overfor visse racer, socialiserer dem efter alle kunstens regler, har sat sig 200% ind i racens egenskaber og evner at forvalte dette, skal straffes. Her tales dog om muskelhunde og ikke deciderede kamphunde. Kamphunde bør stadig være forbudt, ligesom hundekampe er forbudte i Danmark. Overtrædelse af dette kan medføre at man mister retten til at holde hund.

Men det er absolut påkrævet, at der gøres mest muligt for at undgå, at uerfarne hundekøbere erhverver sig en meget krævende muskelhund, alene fordi de har set sig blind på dens eksteriør. Her har både hundeklubber, opdrættere – og hundekøberne selv – et ansvar.

Og så har vi et ansvar for at holde øje med indførsel af nye racer til Danmark. Der findes en lang række hunderacer, som er avlet til bestemte formål – og som absolut ikke egner sig som familiehunde. Det kan være hunde avlet til at hyrde, men med en stor grad af aggression også mod mennesker....

 

2009.09.08 Dyrlægerne siger stop: Problemet med farlige hunde findes hos ejeren

- Alle hunde kan gøres aggressive og farlige i de forkerte hænder, ligesom alle hunde kan blive velfungerende og sociale, hvis ejeren har den rigtige viden og tilgang til hundeopdragelsen. Det er rendyrket populisme, når politikerne nu står i kø for at forbyde »muskelhunde«, blot fordi pressen har valgt at sætte fokus på, at hunde bider. Det rammer uskyldige hunde og hundeejere.

Sådan siger formanden for Den Danske Dyrlægeforening, Arne Skjoldager, som reaktion på den seneste tids debat, affødt af en række alvorlige tilfælde af bidskader fra hunde.

- Nogle hunde har flere muskler, men det fortæller intet om adfærd. Desuden er det umuligt at indkredse bestemte hunderacer, fordi der hele tiden udvikles nye. Hvis de mennesker, der har en forkert eller misforstået opdragelse af deres hunde, bliver forment adgang til en bestemt race, så finder de blot en anden hunderace, uddyber Arne Skjoldager.

Det har været fremme, at der skulle indføres forbud mod amstaff-racen, men der er masser af andre hunderacer, der ved den forkerte opdragelse kan gøres farlige. For eksempel rottweiler, dobermann og schæferhund. Selv den mest godmodige hund kan gøres aggressiv i de forkerte hænder....

 

2009.09.08 Berlingske.dk - Dyrlæger vil ikke udpege kamphunde

Dyrlægeforeningen advarer mod en hundelov, som fokuserer på race og type. Man kan ikke udpege en "muskelhund" eller "kamphund", siger dyrlægerne, som frygter dyr og ineffektiv symbollovgivning.

Dyrlægerne siger allerede nu, at de ikke vil deltage i arbejdet med at racebestemme hunde, såfremt loven kommer til at indeholde det meget omtalte generelle forbud mod "farlige hunderacer"....

- Der er simpelt hen ingen juridisk holdbar måde at fastslå, om en hund tilhører en bestemt race eller type, siger formand for Dyrlægeforeningen Arne Skjoldager til Berlingske.dk. Det gælder uanset om man vælger at fokusere på bestemte racer eller på hundens fysiologi....

- Der findes simpelt hen ikke farlige hunderacer. Det er den enkelte hund, der kan opdrages til at være aggressiv.....

 

2009.09.08 Kristeligt-dagblad.dk - Problemet med at forny regeringsarbejdet

Denne sommer gjorde det ansete tidsskrift Economist sig lystig over det lille land Danmark, hvor muskelhunde synes at være den vigtigste sag for statsministeren....

 

2009.09.01 Berlingske.dk - Minister uden kendskab til kamphundebid

Alle snakker om, hvor farlige de er, de såkaldte kamp- eller muskelhunde. Men justitsminister Brian Mikkelsen (K) ved faktisk ikke, om de angriber mennesker oftere end andre hunde. Brian Mikkelsen skriver i en række svar til Enhedslistens gruppeformand, Per Clausen, at Rigspolitiet "ikke er i besiddelse af statistisk materiale", der kan bevare spørgsmålet.

 

2009.08.31 Amtsavisen.dk - Hundens fem kapitler

Der har også været debatter om vilde hunde før. Løsningen er næppe, som forfatteren Johannes V. Jensen efter sigende skulle have foreslået, at jage de vilde hunde til Amager, hvor de kunne æde hinanden, så menneskene kunne være i fred indtil der kun var én, meget stor hund tilbage.

 

2009.08.29 Kristeligt Dagblads Blogunivers: Hundeforbud - Handlekraft eller politisk overspringshandling?
Christel Dall: Nu har Brian Mikkelsen imidlertid selv mistet beherskelsen, har underkendt formålet med sit eget udvalg, og har i stedet dikteret hvilket resultat udvalget skal nå frem til: Det SKAL være et forbud mod flere hunderacer! Raceforbud - som det allerede gældende mod Tosa og Amerikansk Pitbull terrier - bliver ellers, fra mange sider, fremhævet som den mest ineffektive løsning. Flere lande, som før har haft raceforbud, er da også gået væk fra den politik igen, i erkendelse af at resultatet har være utilfredsstillende.

 

2009.08.26 Kristeligt Dagblads Blogunivers: Fornuftens flugt over plankeværket
Christel Dall: For hvis en og anden gav sig til at tænke over "kamphunde"-problemets egentlige omfang udenfor mediernes indbildte verden - i den virkelige virkelighed - så ville ordet "valgflæsk" unægtelig trænge sig på....

 

2009.08.26 Nordjyske.dk Debat: Egnet eller ikke egnet?
Tina Bømler | Lektor på Aalborg Universitet ved Institut for Sociologi, Sociale forhold og Organisation: Venstres forslag om, at det kun skal være tilladt at anskaffe sig racerene hunde, er heldigvis skudt ned. Det er jo ikke hundene, som det handler om. Det handler om de mennesker, der anskaffer sig en hund. Racekontrol hjælper ikke i sig selv. Der vil stadigvæk være mennesker, der ikke kan finde ud af at have hund eller som mishandler deres hund og hunden bliver derefter....

 

2009.08.25 Ekstrabladet.dk - Udenomssnak i Løkkeland

Midt i en økonomisk krise, der siger spar to til noget, de fleste generationer har oplevet før, vælger statsministeren at bruge sit sommergruppemøde på Færøerne til et udspil om et forbud mod muskelhunde. Jeg ved ikke, om han har indtaget for meget grindekød med et for højt indhold af kviksølv under sit ophold, men et eller andet må da have forstyrret hans hjernevindinger.

 

2009.08.23 Berlingske.dk - Samuelsen: Sæt ministeren i snor
Det er så vild en overreaktion, at man næsten får lyst til at sætte ministeren i kort snor, lyder udmeldingen. Han kalder det symbolpolitik og efterlyser svar på, hvem der skal rende rundt og kontrollere snorens længde....

 

2009.08.21 Jp.dk - Dansk kamphundedebat ironiseres i udlandet
Den danske kamphundedebat har bevæget sig ud over landegrænsen. Den ugentlige avis The Economist beskriver med en humoristisk tone de danske bekymringer....

 

2009.08.17 Ekstrabladet.dk - Undskylder fadæse med forbudte kamphunde
Dansk Camping Union var for hurtigt ude med en liste over muskelhunde, der ikke var velkomne på campingpladser....

 

2009.08.15 Dr.dk - Tv avisen 18.30: Hundeudstilling i Hillerød

Muskelhunde har været meget udskældt den seneste tid. Men i dag blev nogle af dem for en gang skyld belønnet. Det skete da Dansk Kennelklub holdt hundeudstilling i Hillerød....

 

2009.08.15 Jp.dk - Læsere: Muskelhundeejeren er problemet.

Jp.dk's læsere mener, at det er ejeren - og ikke nødvendigvis muskelhunden - der skal lovgives om. Muskelhundene skal trænes og socialiseres....

 

2009.08.14 Kristeligt-dagblad.dk - Halen mellem benene

Hunde-debatten har i sjælden grad bragt det værste frem i danskerne – og så siger vi, at "kamphunde" er slemme.... I stedet for at følge hobens lyster og lade sensationspressen skrive landets love burde vore politikere måske koncentrere sig om at uddanne vordende hundeejere, så en eventuel fremtidig hundemode ikke får lige så katastrofale konsekvenser som den netop overståede....

 

2009.08.14 Jp.dk - Muskelhundeejere: Den stråler af kærlighed

Hvis man møder en muskelhund og er i tvivl om man skal være bange, så anbefaler Sune Nielsen en simpel tommelfingerregel: Kig for den anden ende af snoren. Hvordan ser ejeren ud? Hvis han ser fredelig ud, så er hunden det nok også. Hvis han er en rockertype, så kan der være et problem....

 

2009.08.13 Lorry.dk - Danskerne vil kamphundene til livs

Jeg kan godt forstå, at hr. og fru Danmark bliver påvirket af overskrifterne, men et raceforbud vil kun ramme os, som har styr på vores hunde. Os, der har stamtavle og poster penge i vores hund,« siger Tina Toft Bergstrøm fra Bull Image Gruppen, en arbejdsgruppe oprettet af Dansk Terrier Klub med det formål at finde den bedste løsning for alle i den igangværende debat....

 

2009.08.13 Jp.dk - Unge kvinder elsker muskelhunde

Vi er mange med søde og rare muskelhunde, som også er bange for de muskelhunde, der ikke lever under de rigtige forhold. Men denne hetz må altså stoppe," mener Kristine Albers....

 

2009.08.12 Ektrabladet.dk - Træt af at være bange for muskelhunde

Vicky Berlin: Jeg er træt af at være bange, og det er jeg sikker på, at alle gode hundeejere er....For mine tanker vil altid gå på, at det er ejeren, der bærer det største ansvar for de overgreb, der er sket på uskyldige mennesker. Ja, selvfølgelig har de racer af muskelhunde nok lettere ved at blive trigget og derefter gå amok og låse deres kæber, men som jeg har erfaret, har det mest med ejeren at gøre og ikke nødvendigvis racen....

 

2009.08.11 Nordjyske.dk - Nytteløst forbud

Jasper Dyg: Komplekse problemer kalder på komplekse løsninger....

 

2009.08.10 Radikale.net - Kamphunde - hvad er det for hunde?

Dyrevelfærdsordfører Bente Dahl: Den hundelov, vi har, skal administreres bedre og politiet skal have flere ressourcer til at håndhæve loven bedre end de har mulighed for at gøre med de nuværende ressourcer....

Se også kommentar af Kim Rosenløwe Bondesen , Cand. mag. i Dansk og kommunikation. Medlem af Radikal Ungdoms kommunikationsudvalg: Dansk Terrier Klubs Bull Image-gruppe har lavet et glimrende udspil, der er veldokumenteret mht. manglen på sammenhæng mellem aggression og race....

 

2009.08.09 Politiken - Aggressive hunde er potensforlængere

Forbud mod visse hunderacer løser ikke problemet, siger racerepræsentant for ejere af amstaff-hunde, Robert Raeder.

 

2009.08.09 Muskelhunde bjæffede i protest
Kamp var der ikke på Moesgård Strand i aftes. Kun bjæffen og glammen, da 30 muskelhunde og deres ejere mødtes i protest mod den hetz, som de føler sig udsat for.

 

2009.08.09 Berlingske - Løsning: Et hundekort

Kronikken af forlægger Dan Henriksen er for øjeblikket ikke tilgængelig på berlingske.dk

 

2009.08.09 Politiken - Dyrevenner: Hårdere straffe til hundeejere

Dyrenes Beskyttelse: foreningen ikke vil arbejde for et forbud mod enkelte racer. De eksisterende forbud (mod racerne pit bull og tosa, red.) har gjaldt siden 1992 og har ikke haft den ønskede virkning....» Derfor anvender vi hellere betegnelsen farlige hunde, som kan defineres som alle hunde, der er farlige. Skal betegnelsen kamphund anvendes, skal man gøre sig helt klart, at det er en adfærdsbetegnelse og ikke en racebetegnelse. En farlig hund defineres som en potentiel skadevoldende hund, og kan i princippet tilhøre en hvilken som helst race«....

 

2009.08.07 Dansk-kennel-klub.dk - Dansk Kennel Klub maner til besindighed

Raceforbud er umuligt at håndhæve....

 

2009.08.06 Politiken - Dyrlæger: Forbud mod kamphunde vil være nyttesløst

Den Danske Dyrlægeforening: Et forbud mod bestemte hunderacer vil ikke føre til færre muskelhunde på gaderne.... The Kennel Club, Storbritannien: Forbuddet har ikke haft nogen virkning overhovedet, og der er i dag mange flere pitbulls, end der var i starten af 90’erne. Når man forbyder noget, gør man det samtidig interessant for de forkerte folk. Folk som holder hund af de forkerte grunde....

 

2009.08.06 Folketidende.dk - Dyrlæge stop hundekrigen

Dyrlæge og adfærdsbehandler i Nysted Dyreklinik Henriette Marqvorsen er frustreret over den folkelige og politiske debat, der kører om kamphundene i øjeblikket. Hun appellerer til, at fortalere og modstandere kommer op af hver deres skyttegrav og taler ordentlig sammen om problemet, som i følge dyrlægen er voksende....

 

2009.08.04 Dyrenes-beskyttelse.dk - Fokus på farlige hunde

Alle hunde kan være farlige. Den store udfordring er at finde en måde at identificere individerne på, før det går galt....

 

2009.08.03 Dr.dk - Ekspert: Kamphunde bider os ikke mere end andre hunde

Dyrlæge Pernille Hansen, medlem af Justitsministeriets særlige rejsehold af hundeeksperter: Kamphunde adskiller sig statistisk set ikke fra alle mulige andre hunderacer, når det gælder antallet af overfald på sagesløse mennesker....

 

2008.08.03 Sf.dk - Karina Lorentzen: Bekæmp muskelhunde klogt

Karina Lorentzen, Dyrevelfærdsordfører for SF: Endelig kom det også frem, at 9 ud af 10 bid var af blandingshundene. Hvis vi forbyder bestemte racer vil det så ikke medføre konsekvenser for blandingshundene - af den simple grund at de jo ikke er en race i sig selv - og så er vi lige vidt....

 

2009.07. Farum-midtpunkt.dk - Tanker omkring BR-FUs forslag om forbud mod "muskel og kamphunde"

Vi har i dag en af verdens bedste lovgivninger omkring "farlige hunde". Ifølge hundelovens § 6 kan politiet kræve en hund aflivet, hvis hunden har forvoldt skade på et menneske eller anden væsentlig skade. Desuden kan en hund aflives, hvis den virker truende og skaber frygt - dette skal dog ske på baggrund af en sagkyndig undersøgelse....

 

2009.07.27 Dyrefondet.dk - Farlige hunde skaber frygt. Det skal stoppes

Det drejer sig om, at alle konstateret farlige hunde (uanset race) skal holdes i snor og evt. med mundkurv, at farlige hunde kan fjernes, samt at ejeren kan få påbud om ikke at måtte holde hund igen. Og så gælder det om, at bestemmelserne bliver håndhævet i meget højere grad, end tilfældet er i dag....

 

2009.07.26 Berlingske - Antallet af kamphunde tyvedoblet på 15 år

Jørgen Hindse Madsen, formand for Dansk Kennel Klub: Problemet er først og fremmest den store og illegale import, vi ser af blandingsmuskelhunde fra østlandene. Det er den illegale import af ikke-stambogsførte og normalt ikke racerene hunde, der er problemet....

 

2009.07.25 Fynske medier - Heksejagt på uskyldige hunde

Tina Petersen, Dansk Folkeparti: er der blevet drevet en ren heksejagt på nogle uskyldige hunde og deres ansvarlige ejere. I debatten har der både været forslag om, at de skulle slagtes og skydes, og det har været den rene jagt, siger Tina Petersen, der har grædt mange tårer på hundenes vegne....

 

2009 Juni BT - Så farlig er Prins Henriks hund

Baseret på østrigske forskeres liste over farlige hunderacer....

 

2009.05.19 Dyrefondet.dk - En hund er en hund (fra Hundejournalen nr. 2/2009)

Det er en kæmpe urimelighed at udnævne en lang række hunde, der ikke er nogen problemer med, til kamphunde, bare fordi de har et bredt hoved og en bred mund....

 

2009.05.18 Dr.dk - Hundevenner: Politiet skal bekæmpe hundebid

Vi har en glimrende hundelov fra 2003. Problemet er bare, at den ikke er blevet brugt i praksis....

 

2009.05.18 S: Skærpede krav til muskelhunde nu

Vi er ikke efter ansvarlige hundeejere, men når hunden fungerer som potensforlænger eller en slags rygmærke, så hopper kæden af, siger Benny Engelbrecht, fungerende dyrevelfærdsordfører for Socialdemokraterne....

 

2009.05.16 Norvestnyt.dk - Er det fornuftigt at forbyde kamphunde?

Kredsformand i Dyrebeskyttelse: Vi skal undlade "paradeforslag" og i stedet gå i offensiven - bl.a. ved at myndighederne - herunder politiet - udnytter den lovgivning, vi har....

 

2009.05.04 Dr.dk - Dyrlægerne: Forbud mod kamphunde duer ikke

Den danske dyrlægeforening: Problemet med ustyrlige hunde sidder populært sagt "i den anden ende af hundesnoren"....

 

2009.04.30 180grader.dk - Leder: Symbolpolitik - dit navn er "kamphund"

Der er formentlig ikke en eneste af politikerne i flertallet, der er i tvivl om, at bøller vil kunne gøre en schæfer, en dobermann eller en riesenschnauzer mindst lige så farlig som en amerikansk staffordshire terrier....

 

2009.04.20 Kommunikationsforum.dk - Brian Mikkelsen: Hunde skaber terror

Kristian Risager Larsen: I min (lidt vidtgående) tolkning er det et endnu et forsøg på at dæmonisere alt, der ikke er kolonihavedansk: Ordet kamphunde kan nemt udskiftes med fx ‘indvandrere’ etc. - og så lyder det pludselig som noget man, nærmest ordret, har hørt så ofte før fra højrefløjen....

 

2009.02.26 Folketinget.dk - Alpha Hundeadfærdscenter: Hundeloven – i henhold til problemerne med såkaldte "muskel- og kamphunde"

Der bliver kastet mange påstande om hundene ud til både medier og hundefolk, som f.eks. at hundene: - er programmeret til at angribe uden forvarsel og dræbe - er født aggressive - er uden kommunikationsevner - kan låse kæberne i et bid, som gør det næsten umuligt at få dem til at slippe - absolut ikke må være sammen med andre hunde efter kønsmodning - har en sikkerhedszone på min. 3-4 meter - kræver specialtræning - ikke har nogen bidehæmninger.

Disse påstande er dog ikke veldokumenteret på nogen måde, men baseret på nogle af de meget ulykkelige hændelser, hvor hunde, anset som værende farlige, har været impliceret....

 

 

Dansk Terrier Klub

Bull Image Gruppen

Ansv. racerepræsentanter

 
     
     

 

 

 

Home

Alle rettigheder forbeholdes Bull Image Gruppen og øvrige opretshavere af fotos, tekst m.m. Der må citeres fra websiden ved angivelse af bull-image-gruppen.dk som kilde samt dato for opdatering.

* Webmaster