|
Det udvalg, eventuelle ændringer af loven om hunde skal behandles i, er Retsudvalget.
Det er ikke kun regeringen, men alle de 179 medlemmer af Folketinget, der kan fremsætte lovforslag. Hvis der er et flertal i Folketinget uden om regeringen, som vil have et lovforslag gennemført, kan det beslutte, at regeringen skal fremsætte et lovforslag efter retningslinjer, som flertallet bestemmer.
Den type forslag kaldes beslutningsforslag. Det er ofte oppositionen - altså partierne uden for regeringen
- der tager initiativ til beslutningsforslag.
Et lovforslag skal i følge grundloven behandles tre gange i Folketingssalen.
Behandling betyder i denne sammenhæng næsten det samme som diskussion eller debat. Under hver behandling kan folketingsmedlemmerne stille spørgsmål til den, som er ansvarlig for lovforslaget, ligesom de kan forsvare eller kritisere forslaget ud fra deres forskellige holdninger.
1. behandling af et lovforslag handler om de store træk: Hvem forslaget berører, hvad det vil betyde, hvorfor lovgivningen skal ændres o.s.v. Efter 1. behandling sendes forslaget til udvalgsbehandling
(Retsudvalget).
2. behandling drejer sig om eventuelle ændringsforslag. Udvalgets arbejde inddrages i debatten. Efter 2. behandling kan lovforslaget igen sendes til udvalgsbehandling, eller det kan gå direkte til 3. behandling i Folketingssalen.
3. behandling kan også rumme diskussion om ændringer til lovforslaget. Til sidst stemmer man om det. Hvis der er flertal for lovforslaget, vedtages det af Folketinget.
Når et lovforslag skal behandles, er der mange ting, som må undersøges og forberedes grundigt. Det store arbejde med fx at overveje de praktiske virkninger af et lovforslag eller at lytte til de samfundsgrupper, der bliver berørt af det, ligger i Folketingets udvalg.
Folketinget har 24 faste udvalg med hvert sit arbejdsområde, og hvert udvalg har, med en enkelt undtagelse, 17 medlemmer. Det er kun medlemmer af Folketinget, der kan blive medlem af udvalgene.
Udvalgenes arbejdsområder svarer stort set til ministeriernes arbejdsområder: Socialudvalget svarer til Socialministeriet, Arbejdsmarkedsudvalget til Arbejdsministeriet o.s.v.
I udvalgene kan medlemmerne stille spørgsmål til regeringens ministre om et lovforslag.
Spørgsmålene bliver stillet skriftligt. Et udvalg kan bede en minister om at møde personligt op for at svare. Når det sker, siger man, at ministeren besvarer spørgsmål i samråd.
Udvalgene kan også afholde høringer. En høring er et møde i udvalget, hvor man tager eksperter med på råd. Høringerne er som regel offentlige, så interesserede kan møde op og følge udvalgets arbejde.
Udvalgene modtager ofte henvendelser fra grupper i samfundet eller borgere, der har hørt om et lovforslag gennem medierne. Disse henvendelser indgår i udvalgets vurdering af lovforslaget. Hvis man har kommentarer til udvalget, kan man skrive til det eller bede om at deltage i et udvalgsmøde for at fremlægge sine synspunkter personligt. En gruppe af personer, der møder op i udvalget, kaldes en deputation.
Når udvalget er færdig med at behandle et lovforslag, laver det en betænkning. Betænkningen indeholder blandt andet en beskrivelse af udvalgets arbejde, de forskellige partiers holdninger til lovforslaget og eventuelle ændringsforslag til lovforslaget.
Alt dette sker i udvalget efter Folketingets 1. behandling af et lovforslag.
Når udvalget har lavet sin betænkning, går forslaget til 2. behandling i Folketingssalen. Medlemmerne stemmer om eventuelle ændringsforslag.
Lovforslaget kan nu gå direkte til 3. behandling. Men, hvis der efter 2. behandling stadig er behov for at undersøge problemer i forslaget, sendes lovforslaget til ny behandling i udvalget. Udvalget fremlægger derefter sit arbejde i en tillægsbetænkning.
|
