|
|
|
|
|
Oversigt
|
|
Ved lov nr. 717 af 25. juni 2010 om ændring af lov om hunde og
dyreværnsloven blev 13 racer og blandinger heraf forbudt.
Det fremgår af forarbejderne til ændringsloven, at der efter en periode på 3
år efter lovens ikrafttræden skal foretages en evaluering af forbuddet mod de
nævnte racer, herunder af, om der er behov for justeringer på baggrund af de
praktiske erfaringer med ordningen.
Evalueringen skal bl.a. omfatte afgrænsningen af, hvilke hunderacer der omfattes
af forbuddet.
Det fremgår ligeledes, at Justitsministeriet på baggrund af evalueringen skal
udarbejde en redegørelser om forbudsordningen og sende denne redegørelse til
Folketingets Retsudvalg.
Til brug for evalueringen skal der udarbejdes en vejledende observationsliste
over hunderacer, der har sådanne egenskaber, at det kan overvejes, om de i
forbindelse med en eventuel revision af hundeloven bør omfattes af forbuddet.
Observationslisten skal omfatte hunderacer, som stiller særlige krav til
ejerens håndtering og opdragelse, men som dog ikke har udvist en sådan
farlighed, at de efter Justitsministeriets opfattelse skulle omfattes af den
forbudsordning, som blev fastsat ved lov 717.
I evalueringsperioden skal der rettes særlig opmærksomhed mod de hunde, der
omfatttes af observationslisten.
Observationslisten får ingen retsvirkning. Man skal som besidder af en hund,
der omfattes af observationslisten, således ikke foretage sig noget særligt i
den forbindelse.
|
|
|
|
|
|
|
Justitsministeriet udsendte i februar 2011 nedenstående brev, der
indeholder den observationsliste, som ministeriet har udarbejdet:
Evalueringsperioden udløber den 1. juli 2013.
Justitsministeriet vil ved udløbet af evalueringsperioden anmode Rigspolitiet
og Rigsadvokaturen om en udtalelse til brug for evaluering af forbudsordningen.
Justitsministeriet har den 9. februar 2011 meddelt DTK Bull Image Gruppe, at
BIG vil blive hørt i den forbindelse. Vedr. iberisk dogge
Justitsministeriet har den 15. maj 2011 i et brev til bl. a. DTK BIG uddybet,
at iberisk dogge, som står på observationslisten, er en samlebetegnelse, der
dækker over dogo canario, alano, perro dogo Mallorquin og Ca de Bou.
|
DTK Bull Image Gruppe blev i forbindelse med Justitsministeriets
udarbejdelse af observationslisten bedt om kommentarer til udkastet.
Justitsministeriet valgte beklageligvis at se bort fra BIGs kommentarer
og forslag. |
Justitsministeriets observationsliste indeholder på nuværende
tidspunkt følgende hunderacer:
- Anatolsk hyrdehund
- Bullmastiff
- Cane corso italiano
- Cao fila de sao Miguel
- Dogo canario
- Iberisk dogge
- Maremma
- Mastin espanol
- Mastino napolitano
- Polski owczarek podhalanski
- Rottweiler
- Staffordshire bull terrier
|
|
|
|
|
|
DTK Bull Image Gruppe har påpeget, at alle farlige hunde skal indgå i
evaluering af hundelovens forbudsordning.
Vi har derfor foreslået, at data vedrørende alle hunde, der meddeles
pålæg i medfør af § 6 stk. 2, skal indrapporteres til Justitsministeriet.
Ønsker Justitsministeriet reelt, at lovgivningen skal nedbringe antallet af
hundebid, er det selvfølgelig nødvendigt at lovgive udfra data, der indeholder
alle farlige hunde - uanset race eller blanding. |
DTK Bull Image Gruppe har påpeget, at Justitsministeriet skriver, at
observationslisten skal omfatte hunderacer, som stiller særlige krav til ejerens
håndtering og opdragelse, men at Justitsministeriet ikke har defineret, hvad
disse særlige krav omfatter.
Derudover er det ikke videnskabeligt godtgjort, at netop de udvalgte
hunderacer i højere grad end øvrige stiller disse ikke nærmere definerede
særlige krav til ejerens håndtering. |
DTK Bull Image Gruppe har påpeget, at de hunderacer, der
allerede befinder sig på forbudslisten, skal medtages på
observationslisten, så data fra disse indsamles i evalueringsperioden.
Da forbud af disse racer er sket uden, at der har foreligget
statistisk eller videnskabelig dokumentation for disse racers påståede
farlighed, skal det selvfølgelig ved evaluering af hundelovens
forbudsordning, vurderes om, der reelt var grundlag for forbud. |
Ingen reel interesse for færre hundebid
Da Justitsministeriet ikke har ønsket, at alle hunde, der bider,
medtages i den kommende evaluering af hundelovens forbudsordning, må det
konkluderes, at der ikke foreligger en reel politisk interesse for at nedbringe
antallet og alvoren af hundebid i Danmark.
|
Racer udvalgt på ikke videnskabeligt grundlag
Det må konkluderes, at udvælgelse af racer til observationslisten udelukkende
er en politisk manøvre, der er foretaget på grundlag af myter, fordomme og
folkestemning - ikke på grundlag af fakta. |
Ingen intention om reel evaluering af forbud
At de allerede forbudte racer ikke medtages ved indsamling af data
til evaluering af hundelovens forbudsordning viser tydeligt, at der ikke
er politisk interesse for at foretage en reel evaluering af
lovgivningen. |
|
|
|
|
|
DTK Bull Image Gruppe har påpeget, at for at sikre, at indrapportering
fra diverse myndigheder i.h.t. observationslisten er brugbar til evaluering af
hundelovens forbudsordning, er det nødvendigt at opsætte krav til
indrapporteringens validitet.
De indsamlede oplysninger skal være til offentlig rådighed ved evaluering af
hundelovens forbudsordning.
Der skal bl.a. foreligge materiale, hvoraf det tydeligt fremgår, hvor mange
indrapporteringer, der skyldes dokumenteret racerene hunde og hvor mange
indrapporteringer der vedrører hunde af ukendt ophav. |
DTK Bull Image Gruppe har påpeget, at det skal sikres, at race
for hver enkelt hund, der indrapporteres i.h.t. observationslisten
fastsættes korrekt.
Det er helt usandsynligt, at f.eks. politiet alene på grundlag af
visuel inspektion er i stand til at fastlægge en hunds race eller hvilke
racer, den er en blanding af, da selv folk med stor kynologisk viden og
erfaring er ikke i stand til med rimelig sandsynlighed at fastlægge en
hunds race eller hvilke racer, den er en blanding af.
En hunds race er ikke defineret ved et bestemt type af udseende, men kun
ved en troværdig stamtavle, som kan føres tilbage til racens første
registrering.
Race eller blanding af racer kan ikke fastlægges via DNA test.
Korrekt fastlæggelse af race kan udelukkende ske via
ID-mærkning sammenknyttet med en stambog fra en troværdig organisation. |
DTK Bull Image Gruppe har
påpeget, at det er nødvendigt at fastlægge, hvordan en hunds race
identificeres samt dokumentere, hvordan dette er gjort ved selve
indrapporteringen.
- Dokumentation: Angivelse af hvilken dokumentation ligger
der til grund for, at der foretages en indrapportering i.h.t.
observationslisten.
- Stambog: Har hunden en stamtavle og fra hvilken
organisation.
JM skal i forvejen fastlægge, hvilke organisationer der kan
accepteres som stambogsførende.
Kan troværdig stamtavle ikke relateres til hundens race, skal dette
tydeligt fremgå af indrapporteringen.
- Dansk Hunderegister: Er hunden registreret i Dansk
Hunderegister og under hvilken race.
Bemærk i den forbindelse at angivelse af race i Dansk Hunderegister
registreres på grundlag af ejerens / dyrlægens oplysninger. Det er
altså ikke udtryk for, hvilken race eller blanding hunden reelt er.
|
Grundlag for ny skueproces
I forbindelse med udarbejdelse af observationslisten har Justitsministeriet
ikke defineret, hvorledes valid indrapportering sker i henhold til
observationslisten.
Derfor frygter vi, at observationslisten vil danne grundlag for en ny
"skueproces", hvor forbudsordningen udvides med yderligere hunderacer på
udokumenteret grundlag.
Det er tydeligt, at der ikke foreligger et reelt politisk ønske om en
hundelov, der fjerner farlige hunde fra gadebilledet, men udelukkende et ønske
om at retfærdiggøre nuværende og kommende symbolpolitik, som på ingen måde løser
problemerne med farlige hunde i Danmark. |
Flere racer kan blive forbudt uden grund
Da Justitsministeriet ikke har fastlagt, hvorledes fastlæggelse af en
hunds races håndteres, vil det som hidtil håndteres tilfældigt,
subjektiv og uvidenskabeligt.
Det betyder, at nogle racer ved evaluering af hundelovens
forbudsordning kan forbydes på grundlag af overfald, som er begået af
andre racer/blandinger.
Forbud af racer, som ikke står bag overfald, nedbringer selvsagt ikke
antallet af alvorlige bid-episoder. |
Værdiløs indrapportering
Justitsministeriet har udelukkende anmodet Rigspolitiet og
Rigsadvokaturen om løbende at være opmærksomme på sager, der involverer
racer på observationslisten.
Uden data vedr. alle øvrige hunde, der bider, uden nærmere definition af,
hvorledes en hunds race fastlægges og uden nærmere fastlæggelse af
hvilke data der skal indgå i rapporteringen, er denne indrapportering
værdiløs, hvis der foreligger et reelt politisk ønske om en hundelovgivning,
der virker. |
|
|
|
|
|
2011.02.24: Uddrag fra
DKKs webside
Justitsministeriets observationsliste
DKK har ikke ønsket at kommentere listen, fordi vi ikke ønsker at blive taget
til indtægt for den f.eks. i forhold til politikere, som kun har tid til at læse
overskrifter og konklusioner.
Til gengæld har vi meddelt Justitsministeriet, at det eneste relevante
redskab til brug for evaluering af loven er oprettelse af et nemt og enkelt
sagsregister, hvori alle hundesager skal noteres.
Ved at gøre det nemt for politiet at registrere sagerne ét centralt sted, får
man det mest retvisende overblik over, hvem de skadevoldende hunde reelt er.
Det burde være logisk, at denne administrative støttefunktion er helt
nødvendig og derfor burde være etableret for længst.
DKK har endda i foråret 2010 sat politiet i kontakt med et af landets store
IT-firmaer, som kunne påtage sig at løse denne opgave for Rigspolitiet til en
pris, der var betydeligt billigere end den pris, som politiets egen IT-funktion
havde angivet.
Det gjorde vi, fordi vi gennem adskillige år har peget på, at effektiv
sagsstyring af hundesagerne både kan spare politiet tid og dermed penge og
samtidig kan sikre en mere effektiv sagsbehandling (f.eks. i forbindelse med §6
pålæg oma.) samt kan udgøre et mere sikkert beslutningsgrundlag for politikerne.
Foreløbig er opgaven ikke løst. DKK ser på med stille undren!
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
