Dansk Terrier Klubs Bull Image Gruppe

Effektiv lovgivning baseres på fakta, viden & erfaring

- ikke på myter & fordomme!

Opdateret 2011.03.20

Delbetænkning om farlige hunde

Oversigt

 

20. januar 2010 blev justitsministeriets udvalg om hundes delbetænkning udgivet.

6 af 9 af udvalgets medlemmer mod forbud af bestemte racer

Bemærk at justitsminister Brian Mikkelsen på et møde i august 2009 anmodede formanden for Udvalget om hunde, landsdommer Jens Kruse Mikkelsen, om, at udvalget i sin delbetænkning om farlige hunde opstillede én eller flere modeller for et forbud mod kamp- og muskelhunde.

 

I pressen blev det oplyst, at udvalget forslog forbud af 14 racer. Det er ikke korrekt. På side 10 oplyses det, at det er et mindretal i udvalget, der anbefaler forbud.

 

I følge justitsministeriets pressemeddelelse kan et flertal af udvalgets medlemmer (udvalgets formand og medlemmerne udpeget efter indstilling fra Dansk Kennel Klub, Danmarks civile Hundeførerforening, Dyrenes Beskyttelse, Dyreværnsrådet og Den Danske Dyrlægeforening) dog ikke anbefale, at der gennemføres et forbud mod visse hunderacer. D.v.s. 6 af udvalgets 9 medlemmer. De resterende 3 medlemmer af udvalget er udpeget af justitsministeriet, rigsadvokaten og rigspolitiet.

4 af 9 af udvalgets medlemmer mod særregler for bestemte racer

Fire af udvalgets medlemmer (udvalgets formand og medlemmerne udpeget efter indstilling af Dyrenes Beskyttelse, Dyreværnsrådet og Den Danske Dyrlægeforening) kan ikke støtte særregler for bestemte hunderacer.

Enighed i udvalget om en skærpelse af reglerne for hold af hunde – uanset race

  • En præcisering af, at et pålæg i medfør af hundeloven kan udstedes, hvis en hund eller dennes besidder udviser en adfærd, der er egnet til at skabe frygt hos omgivelserne, selv om hunden ikke konkret har forvoldt skade.
  • En udvidelse af politiets reaktionsmidler i form af pålæg vedrørende hold af hunden.
  • Regler om, at et pålæg udstedt i medfør af hundeloven skal følge hunden og således gælde umiddelbart over for en ny besidder, hvis hunden overdrages.
  • Regler om, at politiet skal lade en hund mærke og registrere for besidderens regning, hvis hunden ikke er mærket og registreret.
  • Regler som skal sikre, at Dansk Hunderegister indeholder opdaterede forsikringsoplysninger vedrørende de registrerede hunde.
  • En forhøjelse af bødestraffene for overtrædelser af hundeloven og af pålæg udstedt i medfør heraf.
  • Frakendelse af retten til at holde hund ved gentagne overtrædelser af hundeloven eller for pålæg udstedt i medfør heraf.

Demokratisk betænkeligt [ top ]

Foretræde Retsudvalget [ top ]

Aktindsigt [ top ]

Ukorrekt oplysninger lækket til medierne

Det er demokratisk betænkeligt, at materiale blev lækket til pressen før offentliggørelse af udvalget om hundes delbetænkning!

 

Allerede den 19. januar 2010 begyndte de elektroniske medier at referere (ukorrekt) fra udvalget om hundes delbetænkning / justitsministeriets pressemeddelelse.

 

Det lykkedes desværre først Bull Image Gruppen at få adgang til materialet om eftermiddagen den 20. januar.

 

For følge deraf skrev en af Bull Image Gruppens medlemmer - som privatperson - til justitsministeriet med kopi til retsordførere Karina Lorentzen (SF), Karen Hækkerup (S), Lone Dybkjær (RV) og Line Barfoed (EL), at:

  • Det er beklageligt, at det først var muligt at få fat i informationen næsten et døgn efter, pressen var blevet orienteret.
  • Det findes udemokratisk og stærkt betænkeligt, at sådan information tilflyder pressen langt tidligere end de borgere og interesse-organisationer, som materialet påvirker.
  • Det må være rimeligt – og en del af en sund demokratisk proces - at materiale og information, der indgår i den offentlige debat og i lovgivningsprocessen er tilgængeligt for landets statsborgere på samme tidspunkt, som det er tilgængeligt for pressen.
  • Den demokratiske proces må ikke være en ”kamp” imellem regering og borgere, hvor regering og embedsmænd har mulighed for at tilbageholde information for således at svække borgerne i debatten og ”spinne” temaet.

Dansk Terrier Klub

Bull Image Gruppen havde den 22. februar 2010 foretræde for Retsudvalget i forbindelse med udgivelsen af Udvalget om hundes delbetænkning.

 

Materiale fra Bull Image Gruppen indsendt i forbindelse med foretræde:

  • 2010.02.09 Bilag 290 Materiale fremsendt før foretræde i Retsudvalget og som kommentarer til Udvalget om Hundes delbetænkning | høringssvar.

Bull Image Gruppens indlæg ved foretrædet:

  • 2010.02.11 Indlæg ved foretræde for Retsudvalget.

Efterfølgende indsendte vi uddybende svar på de spørgsmål vi blev stillet ved foretrædet:

  • 2010.02.23 Bilag 336 Vedr. spørgsmål og svar ved foretrædet.

 

Dansk Terrier Klub

Bull Image Gruppen søgte aktindsigt i det materiale, der i delbetænkningen lå til grund for definition af bestemte racer som farligere end andre:

Den 26. marts modtog Dansk Terrier Klub svar vedrørende ansøgning om aktindsigt fra justitsministeriet:

Heri stod, at:

 

Udvalget om hunde skal på den baggrund beklageligvis meddele Dem, at udvalget ikke forventer at kunne færdigbehandle Deres anmodning inden for den i offentlighedslovens § 16, stk. 2, fastsatte 10-dagesfrist, hvilket navnlig beror på sagens omfang.
Udvalget forventer at kunne træffe afgørelse i sagen inden 14 dage fra i dag. Hvis der ikke er truffet afgørelse i sagen inden 14 dage, vil De blive orienteret herom, og om hvornår afgørelsen herefter kan forventes.

 

Klage til ombudsmanden [ top ]

Høringssvar DTK og DKK [ top ]

Høringssvar [ top ]

Dansk Terrier Klub

Da Justitsministeriets forhaling af udlevering af materiale, gav Bull Image Gruppen meget begrænset tid til at gennemgå materialet inden L 163 skulle til 1. behandling i Folketinget, klagede vi til Folketingets ombudsmand:

  • 2010.04.01 Klage til Ombudsmanden

Vi modtog det rekvirerede materiale den 10. april 2010.

 

Dansk Terrier Klub

Dansk Terrier Klubs Amerikansk Staffordshire Terrier Gruppe indsendte i samarbejde med Bull Image Gruppen høringssvar med kommentar til Udvalget om hundes delbetænkning:

  • 2010.02.15 Bilag 323 kommentarer til Udvalget om Hundes delbetænkning (høringssvar).

Dansk Kennel Klub

  • 2010.01.18 Bilag 240 Høringsliste vedr. delbetænkning om farlige hunde:
    Selvom Dansk Terrier Klub i september anmodede Justitsministeriet om, at klubben fremover figurerer på høringslisten, er vi ikke med på listen.
  • 2010.03.17 L 163 bilag 1 Høringssvar 2:
    Høringssvar indsendt i forbindelse med Udvalget om Hundes Betænkning om farlige hunde, der blev sendt i høring i januar 2010 med høringsfrist 17/2 2010.

 

Løsningsforslag [ top ]

Udvalget om hunde [ top ]

 

Dansk Terrier Klub

Læs mere om det løsningsforslag vedr. farlige hunde, som Bull Image Gruppe indsendte, under:

Hundeudvalget

Læs mere om Justitsministeriet udvalg om hunde under:

Dette udvalg kaldes populært for Hundeudvalget.

 
 
     
     

 

 

 

 

Home

Alle rettigheder forbeholdes Bull Image Gruppen og øvrige opretshavere af fotos, tekst m.m. Der må citeres fra websiden ved angivelse af bull-image-gruppen.dk som kilde samt dato for opdatering.

* Webmaster