Dansk Terrier Klubs Bull Image Gruppe

Effektiv lovgivning baseres på fakta, viden & erfaring

- ikke på myter & fordomme!

Opdateret 2011.03.21

Lovgivning

Oversigt

Bull Image Gruppens arbejdsområde

Omkring lovgivning ser Bull Image Gruppen det som vores opgave at pleje Dansk Terrier Klubs bull racers og medlemmers interesser.

 

Vi har siden januar 2009 arbejdet intensivt i samarbejde med Dansk Terrier Klubs bestyrelse, bull racegrupper og vores rådgivere for at sikre en effektiv hundelovgivning.

 

Vi ønsker en hundelov, der virker. Det kræver, at den baseres på fakta, viden og erfaring - og ikke på myter og fordomme. Det gælder desværre ikke den lovændring, som trådte i kraft 1. juli 2010, som forbød flere FCI anerkendte hunderacer, herunder Amerikansk Staffordshire Terrier.

 

Lovændringen blev vedtaget på trods af:

Justitsministeriets hundeudvalg er mod forbud

Justitsministeren nedsatte hundeudvalget for at finde løsninger på problemerne med farlige hunde. Men i slutningen af 2009 pålagde han udvalget, at en af deres løsninger skulle være forbud af bestemte racer.
Udvalgets delbetænkning fra 2010 viser, at et flertal af udvalget er mod raceforbud (mindretallet består af embedsmænd).
Racer valgt uden statistisk og erfaringsmæssigt grundlag
Udvalget skriver, at der ikke findes sikkert statistisk og erfaringsmæssigt grundlag for, hvilke racer der bør omfattes af et eventuelt forbud.

I denne forbindelse gør vi opmærksom på, at udvalgets materiale indeholder:

  • Statistik fra danske skadestuer, der viser, at andre racer topper listen over hunde, som står bag bid på mennesker.
  • En ikke videnskabelig liste, der er anvendt til definition af potentielt farlige hunde, hvor forfatteren skriver, at denne ikke har erfaringer med alle hunde-racerne og derfor ikke kan udelukke, at nogle er placeret forkert. Forfatteren har ikke en videnskabelig baggrund.

Alle faglige eksperter er mod forbud af racer

Alle faglige eksperter, bl.a. Den Danske Dyrlægeforening og hundeudvalget, er mod raceforbud. Et flertal af svarene i høringen i forbindelse med delbetænkningen er også mod raceforbud.
Erfaring viser at racespecifik lovgivning ikke virker.

Andre lande fjerner deres racespecifikke lovgivning, fordi det ikke virker.

  • Nederlandene fjernede i 2008 deres raceforbud efter 15 år.
  • Nordtyskland fjernede deres raceliste i 2009 efter 9 års restriktioner.
  • Scotland fjerner racespecifik lovgivning i 2010.
  • England og Wales er i gang med at fjerne racespecifik lovgivning.

Ingen stigning i hundebid på mennesker

Statistik viser, at hundebid på mennesker blev halveret i midten af 90'erne. Antallet har været stabilt siden 1998. Der er altså ikke sket en stigning i antallet af hundebid på mennesker.

Aggression er IKKE racebestemt

Det er videnskabeligt dokumenteret, at aggression ikke er racebestemt bl.a. af det veterinære universitet i Hannover.

 

Der findes altså ikke et såkaldt "kamp-gen".

FCI racer ikke involveret i overfald

Dansk Terrier Klubs Bull Image Gruppe har fulgt op på alle overfald i medierne siden januar 2009. Hverken racerene Amerikansk Staffordshire Terriers eller andre af de forbudte FCI racer stod bag disse. Når journalisterne omtalte over-faldshundene som "amstaffs", var der tale om blandingshunde, der havde en vis ydre lighed med den Amerikanske Staffordshire Terrier.
Lovgivningen rammer altså effektivt et antal racerene hunde fra den etablerede hundeverden, som ikke er ansvarlige for overfaldene, men den rammer ikke de virkelige gerningshunde fra den uetablerede hundeverden, hvor der produceres et stort antal "kopihunde" med ukendt baggrund.

Den danske lovgivning svarer til at forbyde Rolex ure, fordi de billige kopier går i stykker.

Amerikansk Staffordshire Terrier er en sjælden hund

Mindre end 10 % af de hunde, der omtales som ”amstaffs” er Amerikanske Staffordshire Terriers. Mere end 90 % af de hunde, der registreres i Dansk hunde-register, er ”kopihunde” som pitbull blandinger eller andre blandinger. Disse sælges som ”amstaffs” for at opnå en højere salgspris. Dertil kommer et stort antal hunde, som slet ikke registreres – hunde der holdes ulovligt.
En raceren Amerikansk Staffordshire Terrier har altid en FCI anerkendt stam-tavle. Der blev kun indregistreret 82 racerene Amerikanske Staffordshire Terriers i 2009. Så der er tale om en lille population – og disse må kun indgå i avl, hvis de har en godkendt mentalbeskrivelse.

Loven rammer primært ansvarlige hundeejere

Ved et foretræde for Retsudvalget dokumenterede Dansk Kennel Klub, at FCI racer kun udgør 3 % af de hunde, der fejlagtigt omtales som ”kamphunde”. Da der ikke afsættes ekstra ressourcer hos politiet til opfølgning på loven, rammes de racerene hunde øjeblikkeligt af forbud og restriktioner, mens de øvrige 97 % er hunde fra den uetablerede hundeverden, der reelt går fri.

Begrebet 'kamphund' anvendes om hunde der bider

Der er ingen officiel dansk definition af en 'kamphund'. Begrebet benyttes af pressen og debattører uden hensyntagen til hundens oprindelse og anvendelse. Begrebet ’kamphund’ sættes altså lig en hund, der bider.

 

DTK/BIG til REU/JM [ top ]

DTK/BIG til Folketinget [ top ]

BIG pressemeddelelser [ top ]

Lov om hunde [ top ]

Mærkning & registrering [ top ]

Øvrig lovgivning [ top ]

  • Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde samt hundepensioner og hundeinternater: Bek. nr. 1340 af 17/12/2009.

Forbudsliste [ top ]

Observationsliste [ top ]

Diverse links [ top ]

L163 - Ændring af lov om hunde

Nedenstående racer er blevet forbudt ved Lov om ændring af lov om hunde og dyreværnsloven - Lov nr. 717 af 25/06/2010:

  • Pitbull terrier (forbudt fra 1991)
  • Tosa inu (forbudt fra 1991)
  • Amerikansk staffordshire terrier
  • Fila brasileiro
  • Dogo argentino
  • Amerikansk bulldog
  • Boerboel
  • Kangal
  • Centralasiatisk ovtcharka
  • Kaukasisk ovtcharka
  • Sydrussisk ovtcharka
  • Tornjak
  • Sarplaninac

Læs mere om ændring af lov om hunde og forbudslisten her.

L163 - observationsliste

Justitsministeriets observationsliste som skal benyttes til evaluering af hundelovens forbudsordning:

  • Anatolsk hyrdehund
  • Bullmastiff
  • Cane corso italiano
  • Cao fila de sao Miguel
  • Dogo canario
  • Iberisk dogge
  • Maremma
  • Mastin espanol
  • Mastino napolitano
  • Polski owczarek podhalanski
  • Rottweiler
  • Staffordshire bull terrier

Læs mere om observationslisten her.

Parlamentariske dokumenter

Her er søgning på parlamentariske dokumenter under Retsudvalget, der indeholder orden 'hund' i følgende folketingssamlinger:

Lovgivning

Andet

     
     

 

 

 

Home

Alle rettigheder forbeholdes Bull Image Gruppen og øvrige opretshavere af fotos, tekst m.m. Der må citeres fra websiden ved angivelse af bull-image-gruppen.dk som kilde samt dato for opdatering.

* Webmaster