Skabt af ikke-kamphunderacer
Miniature Bull Terrier er oprindelig skabt af ikke-kamphunderacer som den tidlige Engelsk Bulldog (af mastif typen) samt Hvid Engelsk Terrier.
For mere udførlig beskrivelse af dens baggrund henvises til omtalen af:
|
Godmodig, tolerant, glad og livlig
Miniature Bull Terrieren er godmodig, tolerant, glad og livlig. Den elsker alle og tror, alle elsker den. Den er psykisk velafbalanceret, vedholdende, stærk og energisk.
Den er uimponeret i alle situationer og er svær at hyle ud af det. Miniature Bull Terriere er selve essensen af livsglæde. |
Uforlignelig familie- og børnehund
Miniature Bull Terrier elsker at være med, hvor du er – og helst i
centrum af begivenhederne. Den er en uforlignelig familie- og børnehund
– men den kræver at blive respekteret og værdsat.
Den hader at blive irettesat – men elsker ros og anerkendelse.
En Miniature Bull Terrier skal ikke opdrages – den skal vejledes.
|
Omgængelig over for andre hunde
Miniature Bull Terrier er selvbevidst og lader sig ikke gerne dominere.
En sund og velafbalanceret Miniature Bull Terrier er svær at provokere, og
almindeligvis er den omgængelig over for andre hunde.
Dog kan hanner sammen godt give lidt 'macho' udfordringer.
|
Elsker at være sammen med andre dyr
Generelt elsker Miniature Bull Terriere at være sammen med andre dyr.
De fleste kan nemt vænnes til at omgås andre dyrearter – dog skal man
passe på, mens de er små, da de nemt kan forveksle mindre dyr (som eks.
killinger) med 'byttedyr'. |
Lærenem & selvstændig
Terriere er meget selvstændige hunde, der oprindelig er opdrættet til
selv at løse opgaver.
Det giver udfordringer i træningen af Miniature Bull Terrier, da den
i overvejende grad selv vil bestemme.
Men med tålmodighed, tolerance og positiv motivation kan man træne
Miniature Bull Terrier i mange discipliner, da den er meget lærenem.
|
Meget lille population
I Danmark er der en meget lille population af Miniature Bull Terriere, men
interessen for racen er positivt stigende. |
Interessen stigende i Europa
I England, der er racens hjemland, er der naturligvis en større
population. Men den allerstørste forekomst af Miniature Bull Terrier ser
vi i disse år i Tyskland, hvor der årligt registreres mere end 300
stambogsførte hvalpe.
Interessen for racen er stigende især i de europæiske lande, hvor bl.a.
Polen, Estland og Ungarn tegner sig for en stigende population.
|
Racespecifik Avls Strategi
Den racespecifikke avls strategi for Miniature Bull Terrier angiver
retningslinjer for avl med og import af Miniature Bull Terrier, således
at såvel type, sundhed som temperament på lang sigt bevares og
forbedres. Avls strategien fastsætter praktisk gennemførlige
mål for racens udvikling dvs. målene skal så vidt muligt være
realistiske, tidsbestemte og målbare.
Avls strategien forudsætter, at opdrættere følger DKKs etiske
regelsæt for opdræt.
Avls strategien revurderes en gang årligt.
|