Selskabs- & udstillingshund
Bull Terrieren blev skabt som selskabs- og udstillingshund, da en voksende engelsk middelklasse begyndte at efterspørge selskabs- og udstillingshunde. Den omtaltes som "The New Bull Terrier", idet den adskilte sig fra de hidtil kendte 'bull and terriers'.
Det er fortsat en race, der appellerer til det bedre borgerskab, bl.a. tæller ejerkredsen det engelske kongehus.
Nedstammer fra Dalmatiner, Engelsk Bulldog & Engelsk hvid terrier
Bull Terrieren blev skabt, som
"en Gentlemans ledsager", primært på grundlag af Dalmatiner, Engelske Bulldog og den nu uddøde engelske hvide terrier, der havde stor
eksteriørmæssig lighed med nutidens Manchester Terrier. De stadigt
eksisterende racer, Dalmatinere og Engelsk Bulldogs, betragtes ikke som kamphunderacer.
Skabt 27 år efter kampe mellem hunde og andre dyr blev forbudt
Bull Terrieren blev præsenteret første gang i Birmingham i 1862. Det er 27 år efter, at engelsk lov forbød kampe mellem hunde og andre dyr. |
Ligevægtigt temperament
Racestandarden i racens hjemland, Storbritannien, hvor der på verdensplan opdrættes flest Bull Terriers og dermed også er den største population
og FCI's racestandard, beskriver racen som:
Modig, livfuld, elsker sjov og leg.
Ligevægtig og modtagelig for opdragelse.
Selv om den er stædig, er den særdeles venlig
over for mennesker.
Det er en terrier! Den er tids- og energikrævende at opdrage og præge.
|
Glad for mennesker
Bull Terrieren knytter sig sjældent nært til en eller få personer. Den er glad for alle mennesker, hvorfor det også er typisk, at den søger kontakt til gæsterne i huset i stedet for ejerne.
Derfor er det meget svært at gøre den aggressiv mod mennesker.
Et godt eksempel på racens venlighed over for fremmede er, at en af vores opdrættere har været udsat for indbrud, hvor tyven gik ganske uforstyrret rundt blandt husets Bull Terriers. |
Elsker at være i flok
Bull Terrieren er ikke kun social med mennesker, men i særdeleshed med andre artsfæller. Den elsker at være i en flok.
Nogle hanner accepterer ikke andre hanner. Præcis som det også er tilfældet hos mange andre racer.
En sund og velfungerende Bull Terrier kender sin egen styrke og - kombineret med dens stærke psyke - gør det, at der skal en stor provokation til, før den tyer til at bide en anden hund. |
Indlæring er vigtig
Hvis Bull Terrieren vokser op blandt andre dyr, som katte, kaniner,
heste o.s.v. bliver den som regel bedste venner med dem.
Vokser den ikke op blandt andre dyreracer, skal det ikke tages for
givet, at de kan fungere sammen, men det kan – i mange tilfælde - læres. |
Primært en selskabshund
Bull Terrieren er ikke generelt en hund, der kan trænes til noget.
Den vælger selv, hvor længe den træner og hvad den gider træne. |
Under 100 registreringer pr. år
Der registreres årligt under 100 Bull Terriers i
Dansk Kennel Klub. Tallet er vigende. Den nuværende population er omkring 700 individer. Bull Terrieren er altså ikke en modehund.
Opdræt af racen er svært og kostbart
Opdræt af racen kræver hårdt arbejde og stort tidsforbrug, da flertallet af Bull Terriers kræver meget støtte og hjælp med fødsel og hvalpenes opvækst. Derfor er det kun virkelige fans af racen, der fortsætter med opdræt efter det første kuld. Konsekvensen er, at det er umuligt at producere mange hvalpe og lige så umuligt at lave en indtægt ved det. |
En lille race
I mange lande er der kun små populationer af Bull Terriers, men i
Storbritannien, som er racens oprindelsesland og i USA findes større
populationer.
I Skandinavien er Sverige det land, hvor der indregistreres flest
Bull Terriers.
Årlige registreringer af Bull Terriers:
- Storbritannien: < 3.000
- USA: < 2.000
- Sverige: > 100
|
Racespecifik Avls Strategi
Danske ejere og opdrættere i Dansk Terrier Klubs Bull Terrier gruppe har fastlagt mål og handlingsplaner for racen i den racespecifikke avls strategi.
Det inkluderer strategi, mål og indsatser for bl.a. racens mentalitet, men også for ejeres og opdrætteres adfærd og ansvar. Det skal sikre, at der kun findes velfungerede og mentalt stabile Bull Terriers med velfungerende og ansvarlige ejere.
Læs racens officielle strategi og handlingsplan (187 sider):
|